NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Med en enkelt sætning talte udenrigsminister Per Stig Møller over sig, da han sammen med de øvrige udenrigsministre var i kloster i Wien sidste weekend: Med en minitraktat kan man undgå folkeafstemning. Efterfølgende måtte udenrigsministeren trække i land: Han havde blot påpeget en mulighed, ikke omtalt en plan. Men katten er sluppet ud af sækken.
Det attraktive ved planen om en mini-traktat er simpelt hen at man kan undgå vælgernes dom over den – såvel i Danmark som i bl.a. Holland, Frankrig og i Storbritannien.
I Danmark vil ja-partierne kunne dække sig ind under Justitsministeriet, hvis horrible tolkning indebærer at man stort set kan nedlægge Folketinget for indhold uden om folkets afgørelse. Alle ved at det er lusk, for selvfølgelig er der tale om suverænitetstab ved tab af vetoret.
Fra klosteret i Wien forlød der mange bud på hvordan man kan gennemføre mest muligt af forfatningen, og herudover at man jo kunne omdøbe barnet og stryge ordet »forfatning«.
Suk. På det psykologiske plan kan man vel forstå dem: Nu har man brugt adskillige år på at strikke en forkromet forfatning for et forenet Europa sammen, og hvem vil erkende at have spildt sin tid?
Faktum er at det gik skævt fra starten med at sammensætte et konvent af 90? pct. flomme-europæere. Det flop kan kun reddes på en måde: Start helt forfra. Sammensæt de nødvendige forsamlinger, så nej-flertallet i bl.a. Holland og Frankrig er repræsenteret på lige fod. Og lad så alle europæerne stemme om EU's fremtid samtidig. Det vil tage tid, men bagefter har vi en europæisk fremtid, som er holdbar.
Den model, som stats- og udenrigsministrene nu har i støbeskeen, er at gøre grin med både tænkepause-debat og vælgernes intelligens.