Vennernes forslag til PR-strategi

EU skal markedsføres med højst tre nøglepunkter ad gangen, og gerne med en udvalgt repræsentant for ”manden på gaden”. Den som får EU-støtte skal også fortælle om hvor godt systemet er, opfordrer de organiserede EU-venner, den nytiltrådte Kommission.
Af Staffan Dahllöf
10. januar 2005

Margot Wallström kommissær med ansvar for EU’s kommunikationsstrategi frabeder sig at blive kaldt PR- eller markedsføringskommissær.

På sin hjemmeside skriver hun som en slags programforklaring:

”Jeg tror det er vigtigt at tale med, og ikke tale til, mennesker.”

Hvordan den holdning kommer til at virke i praksis har den svenske kommissær ikke rigtig vist endnu.

Det har til gengæld vennerne i lobbyistorganisationen Friends of Europe, opinionsinstituttet Gallup, og internettjenesten EurActiv.com

De tre organisationer præsenterer et forslag til kommunikationsstrategi som en hjælp på vejen til Wallström.

Europabevægelsen

Udspillet fra de tre organisationer er det foreløbig bedste bud på, hvordan den tidligere miljøkommissær skal prøve at markedsføre EU til borgerne.

De tre organisationer er ikke formelt dele af EU-systemet. Men der er tætte bånd.

Både Friends of Europe med den danske Europabevægelse som partner, og EurActiv får økonomisk støtte fra Kommissionen – noget som man åbent fortæller om og siger pænt tak for.

Bag de velmenende råd præsenteret i rapporten ”Can EU Hear Me?” ligger besvarede spørgsmål fra godt 2000 brugere af EurActive og mere omfattende interviews med centrale politikere, bureaukrater og andre nøglepersoner. Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsen er en af de adspurgte og citerede, dog uden synderlig indflydelse på de endelige anbefalinger.

En mand fra gaden

Grundtonen i forslaget til PR-strategi er den gammelkendte: Borgerne er ikke kun uinteresserede og skeptiske over for EU. De er også uvidende og skal have budskabet fra Bruxelles ind med skeer, serveret i små og tilrettelagte bider.

”Bekymr ikke folk med alt for mange detaljer – begræns budskabet til højest tre nøglepunkter”, lyder det gode råd.

Og så får Wallström følgende visdomsord med fra reklameverdens ABC:

”Tilpas budskabet til det ventede publikum. Giv altid konkrete eksempler på hvordan ny beslutninger påvirker ”manden på gaden”. Hvis du kan, så sørg for at have en sådan person med til at fortælle om sine erfaringer.”

Borgere mod borgere

Et andet godt råd er at Wallström selv skal være ”synlig” for borgerne:

”Besøg hvert enkelt medlemsland indenfor det kommende halve år, og så ofte som muligt,” opfordrer rapporten.

Hvis nogen skulle være i tvivl om formålet med den foreslåede strategi år vil følgende overskrifter nok få sat tingene på plads:

• Promovere fordelene af EU-medlemskab

• Få budskabet ud til borgerne ved at bruge medlemslandenes medier

• Brug borgere til at overtale andre borgere (CCC – Citizens Convince Citizens)

Foruden de rent banale (for nu ikke at sige enfoldige) anbefalinger om markedsføring, er der også anbefalinger som mere handler om propaganda og krisestyring.

EU ind i skolerne

For eksempel får Kommissionen det gode råd at oprette en enhed for hurtige svar (”rapid response”), med den opgave at have pressemeddelelser parat senest fire timer efter at der er indtruffet noget vigtigt i et medlemsland.

De tre organisationer vil også gerne have at Kommissionen presser alle medlemslande til at indføre EU-relateret materiale i skolerne.

Endelig skal organisationer og borgere, som har modtaget EU-støtte, forpligtes til at sprede det glade budskab, hvis de selvudnævnte strategirådgivere får deres vilje. Det kunne blive en ny administrativ fornøjelse for landmænd og andre grupper på EU-støtten.

Hertil ville man kunne tilføje: Hvis det er rådene fra Margot Wallströms venner, hvad ville ikke hendes fjender mon kunne foreslå?

WWW:

friendsofeurope.org og euractiv.com