NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ifølge fagbladet »Told & Skat« er tolderne i Københavns Lufthavn stærkt forundrede over, at de som følge af EU-bestemmelser skal kontrolleres på lige fod med de passagerer, der skal bruge lufthavnen.
Som bladet skriver:
»Det, der frustrerer dem, er måske i virkeligheden allermest, at de har udsigten til at skulle tilbringe tid i de evindelige køer ved sikkerhedskontrollen – uden at kunne bruge den tid til at sætte en stopper for nogle af de smuglerier, der finder sted gennem lufthavnen.
Smuglerne er nemlig – endnu ikke i hvert fald – pålagt at gå omkring scurity-kontrollen på deres vej ud af lufthavnen!«
Interessant nok oplyser Told & Skat, at Danmark indtil nu er det eneste land, der har gennemført EU's beslutning om, at også toldere skal behandles som mulige terrorister.