Svensk LO i tvivl om EU-medlemskab

EF-domstolen skal afgøre om svenske fagforbund måtte blokere for arbejde til lettiske lønninger. Det får svensk LO til at overveje EU-medlemskabet.
Af Staffan Dahllöf
14. maj 2005

Det er den svenske arbejdsret, der har besluttet sig til at henvende sig til EF-domstolen. Beslutningen er en sejr for den lettiske virksomhed Laval un Partneris.

Arbejdsretten har tidligere givet blokaden af en skoleombygning i byen Vaxholm grønt lys, men har nu valgt at spørge i Luxembourg om den fortolkning er rigtig. Laval un Partneris advokater har hele tiden ment at blokaden var i strid med EU-retten.

Erland Olauson, overenskomstchef i svensk LO udtaler:

»Vi kan lige så godt få lagt fast hvad som gælder, men situationen skaber en usikkerhed. Hvis EF-domstolen mod forventning dømmer konflikten ulovlig, falder forudsætningerne for svensk medlemskab i EU, og så må LO omprøve sin stilling til EU. Vi kan ikke være medlem i EU hvis den svenske model ramler sammen.«

Fra sag til sag

Virksomhedens begrundelse er at Sverige (og Danmark) ikke opfylder EU's udstationeringsdirektiv på den rigtige måde.

Ingen af landene har fastlagt mindsteløn ved lov, da både Sverige og Danmark har et aftalebaseret lønsystem. Derfor er det diskrimination at kræve svenske aftaler af en lettisk arbejdsgivere, lyder virksomhedens argument.

Jens Kristiansen, dansk professor i arbejdsret, kalder problemstillingen ”ret svensk”, fordi svensk lov ikke tillader konflikt mod en virksomhed som allerede har en svensk overenskomst, men mod en virksomhed med udenlandske overenskomster

»I Danmark vil det komme an på en vurdering fra sag til sag om en virksomhed, som udsættes for blokade, kan siges at være udsat for diskrimination,« siger han.

Hjort Frederiksen bakker op

Men den danske regering tager sagen alvorligt. Det fremgår af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens hurtige udmelding om støtte til Sverige:

»Jeg regner bestemt med at vi fra dansk side vil benytte os at muligheden for at udtale os i sagen for at bakke op om den nordiske model og styrke argumentationen for fuld forenelighed med EU-retten,« siger han til Fagbladet 3 F's nyhedsbrev.

Onsdag den 11.5. afholdt LO en åben konference om EU-forfatningen. Her gik flere af spørgsmålene på muligheden for at modvirke den dumpning som er set på danske og svenske byggearbejdspladser.

Blandt andre LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger og FOA’s formand Dennis Kristensen, mente at charteret om grundlæggende rettigheder vil styrke de faglige rettigheder, herunder retten til at bruge konfliktvåbnet.

Men her manede professor Jens Kristiansen til forsigtighed.

På den europæiske måde

»Charteret er interessant og den største arbejdsmarkedsnyhed i traktaten, men helt ærligt så er det ikke nemt at sige hvad det betyder. Det betyder ikke at konfliktretten gælder umiddelbart, men at den ret kan bruges i en juridisk diskussion som i sidste ende afgøres af EF-domstolen,« sagde Jens Kristiansen.

Udspurgt af Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen, om han ikke selv tidligere har advaret imod at gøre charteret til bindende EU-ret, sagde Jens Kristiansen:

»Havde det stået til mig, ville charteret ikke være blevet skrevet ind. Jeg kan godt forstå tanken med at skrive de rettigheder ind. Men lige præcis på arbejdsmarkedet kan vi godt have et problem. Jeg vil advare i mod at tro at charteret kan bruges for at sikre rettigheder på den danske måde. Det kan man ikke.«

Jens Kristiansen gør opmærksom på, at EF-domstolen vil trække afgørelser ud fra situationen i det meste af resten af EU, hvor man f eks er helt ukendt med fredspligt og med sympatikonflikter.