NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Når Per Stig Møller den 3. oktober tager til de første forhandlinger mellem EU og Tyrkiet, har han solid politisk opbakning hjemmefra. Mandatet vil blive bekræftet på et møde i Europaudvalget fredag den 30. september.
Alle partier – undtagen Dansk- Folkeparti – er enige om, at Tyrkiet opfylder betingelserne for, at forhandlingerne kan gå i gang. Hvad de mener om mulighederne for en afslutning af forhandlingerne, er en helt anden sag.
Men det reelle politiske mandat fik regeringen i folketingssalen tilbage i juni 2004. Her havde Dansk Folkeparti fremlagt et beslutningsforslag om, at Danmark skulle nedlægge veto mod, at EU satte en startdato for forhandlingerne med Tyrkiet.
Forslaget blev massivt nedstemt. Kun Kristendemokraterne og Karen Jespersen fra Socialdemokraterne støttede DF.
I løbet af sommeren gjorde DF endnu et forsøg på at bremse forhandlingerne, da de krævede en forespørgselsdebat uden for Folketingets normale mødeperiode. Men de blev afvist af Folketingets præsidium.
»Jeg håber, at Angela Merkel bliver forbundskansler, for hun er meget afvisende over for tyrkisk medlemskab. Desuden har vi en intensiv korrespondance med den cypriotiske ambassadør, og jeg håber, at Cypern vil kunne bremse forhandlingerne.»
Morten Messerschmidt oplyser, at DF fastholder forespørgselsdebatten, når Folketinget er samlet igen, og at de vil genfremsætte deres forslag om folkeafstemning om Tyrkiets optagelse.