ARTIKLER


Slagteriarbejdernes nederlag

At polske arbejdere går for lave lønninger i Tyskland bør komme som en overraskelse for de fagforeningsfolk, der går ind for EU. Nu må de gå imod Servicedirektivet.
Af Sven Skovmand
7. marts 2005

At virksomheder flytter en del af deres produktion til ulande for at udnytte deres billige arbejdskraft, er der i princippet ikke noget forkert i. Skal ulandene have en mulighed for at forbedre deres økonomiske situation, må de også have lov til at få glæde af det, der er deres eneste virkelige fordel: den lave løn.

Men den flytning, der i øjeblikket sker af slagteriproduktionen, er af en helt anden og langt mindre sympatisk art. Den sker nemlig til Tyskland på trods af at tyske arbejderes lønninger i alt væsentligt ligger på højde med lønningerne i Danmark. Når udflytningen alligevel sker, skyldes det blot at de tyske fagforeninger ikke har været stærke nok til at forhindre det misbrug af EU’s regler, som de tyske arbejdsgivere foretager.

De lader nemlig polske arbejdere hyre af underleverandører, hvorpå de udnytter at de er villige til at gå for en langt lavere løn. Det betyder at tusinder af tyske slagteriarbejdere mister deres arbejde, og at tyske slagterier i kraft af polakkernes lave lønninger kan udkonkurrere danske slagterier.

At EU’s regler om tjenesteydelsernes frie bevægelighed kan få sådanne virkninger, må være en overraskelse for de fagforeningsfolk, som hidtil har udvist en nærmest ubegribelig naivitet i forhold til EU. Og det må i hvert fald få dem til at bekæmpe det servicedirektiv, der vil brede EU’s lovløshed ud over endnu større områder.

Bortset fra det er det problematisk at netop slagteprocesserne flyttes så meget, som de gør. Det vil betyde at endnu flere husdyr udsættes for transport over lange afstande. Det giver problemer for de forbrugere, som får mindre og mindre at vide om kvaliteten af det kød, de køber. Og det forøger risikoen for sygdomme som mund- og klovsyge og svinepest.

Men den slags er EU jo ligeglad med.