Servicedirektiv foreslås afmonteret – midlertidigt

De skarpe tænder skal trækkes ud af forslaget til servicedirektiv, hvis EU-parlamentets ordfører får sin vilje. De kontroversielle dele henvises til afgørelse ved de flertalsafgørelser, som indføres, hvis forfatningen træder i kraft.
Af Staffan Dahllöf og Erling Böttcher
15. april 2005

Ændringsforslagene fra EU-parlamentets ordfører på servicedirektivet, den tyske socialdemokrat Evelyne Gebhardt, er opmuntrende læsning for mange kritikere af forslaget. Med de ændringer hun foreslår, vil der ikke være meget tilbage af Kommissionens oprindelige udspil.

Gebhardt vil nemlig foreslå en række undtagelser fra servicedirektivet. Til gengæld vil konflikterne vende tilbage, hvis EU-forfatningen vedtages.

Mere kontroversielt vil Gebhardt nu erstatte det kritiserede princip om at servicevirksomheder skal følge love og regler fra deres oprindelsesland, med et andet meget afgørende EU-princip om gensidig anerkendelse af regler mellem landene (se artikel nedenfor).

Undtagelser

Servicedirektivet skal ifølge Evelyne Gebhardt ikke gælde for blandt andet:

– Arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold, herunder det gældende Udstationeringsdirektiv.

– Social og sundhedsvæsenet.

– Undervisning og kultur.

– Radio og fjernsyn.

– Lotterier og spillevirksomheder

Oveni vil Evelyne Gebhardt slå fast at princippet om gensidig anerkendelse ikke skal have konsekvenser for forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og arbejdsmarkedsforhold. Og det skal være værtslandet som har ansvar for kontrol af servicevirksomheden – ikke oprindelseslandet, som Kommissionen vil have det.

Den politiske bombe

Så langt så godt for alle kritikere af forslaget, hvis man forstiller sig at Parlamentets flertal, og derefter Kommissionen, og senere hen et flertal i Ministerrådet vil acceptere Evelyne Gebhardts ændringsforslag.

Men selv på de betingelser demonterer betænkningen ikke servicedirektivet som en politisk bombe op til de kommende folkeafstemninger – snarere tværtimod.

Evelyne Gebhardt påpeger at hendes ændringsforslag skal ses på baggrund af de nye muligheder som forslaget til EU-forfatning lægger op til.

Forfatningen baner vej

Idet hun henviser til en kommende rapport om det som på EU-sprog kaldes for ”tjenesteydelser af almen økonomisk interesse” (også kaldt velfærdsydelser som uddannelse, sundhed, social omsorg, mv.) skriver Evelyne Gebhardt:

”Inden der findes en klart fælles rammeværk for disse ydelser – noget som tilvejebringes i artikel III-6* i forslaget til forfatning – er det fornuftigt at holde de ydelser udenfor omfatningen af det foreslåede direktiv.” (NOTATs kursivering)

Sagt med andre ord:

Når (eller hvis) forfatningen træder i kraft vil der være hjemmel for at lovgive om de områder som Evelyne Gebhardt på nuværende tidspunkt foreslår ikke skal omfattes af forslaget til servicedirektiv.

Derved kommer hun til at koble direktivforslaget sammen med Forfatningen på en måde som Kommissionen, den franske regering og mange andre nu gør alt for at undgå.

Fakta om forfatningen:

Den artikel i forfatningsforslaget som Evelyne Gebhardt henviser til havde oprindeligt betegnelse III-6 men hedder nu III-122 efter at forfatningsteksten har fået løbende nummerordning.

Indholdet i artikel III-122 kan i en skrabet version genfindes i artikel 16 i det gældende traktat (EF-delen).

Det nye med forfatningen er at EU her får kompetence at fastlægge vilkår og principper for velfærdsydelser ved lov med kvalificeret flertal.

Den gældende traktat giver ikke EU nogle lovgivningsbeføjelser på området.

Velfærdsydelser som solbærlikør

Evelyne Gebhard påpeger i sin betænkning at ”oprindelseslands-princip” ikke er en normal betegnelse for liberalisering på det indre marked.

Princippet er noget som EF-domstolen har slået fast ved sin praksis efter at det har vist sig at medlemslandene ikke har gjort det forventede fremskridt ved at gennemføre traktatens bud på fri bevægelighed, argumenterer hun.

Evenlyne Gebhardt foreslår derfor ”princippet om gensidig anerkendelse” som ny overskrift på direktivets centrale artikel 16.

Hvor Kommissionen i sit forslag skriver at service-udbyderne skal følge bestemmelserne i hjemlandet foreslår EU-parlamentets ordfører at hvis en udenlandsk serviceudbyder er i overensstemmelse med lovgivningen i ét medlemsland, skal den automatisk og uhindret også være det i hele EU.

Som solbærlikør

Forslaget er altså en overførsel til service-området af det klassiske princip om varernes frie bevægelighed – hvis en vare er godkendt i et medlemsland, skal den automatisk være godkendt i alle lande. Det kaldes ”Cassis de Dijon”-princippet, efter en afgørelse af EF-domstolen om tilladt salg af solbærlikør i 1979

Omformuleret til serviceområdet bliver oprindelseslandsprincippet derved erstattet af et princip om at hvis f.eks. et litauisk firma får sin serviceydelse godkendt af de polske myndigheder på det polske marked, så har de polske myndigheder dermed også godkendt service-ydelsen i alle medlemslande i EU.

Evelyne Gebhardts betænkning bliver fremlagt den 19 april og behandles i udvalget for det indre marked i løbet af april og maj, med en mulig vedtagelse i juni, oplyser udvalgets sekretariat. Den samlede afstemning i Parlamentet forventes at finde sted i juli alternativt september.

Ny artikel 16 om service-liberalisering

”Et firma, som bringer en serviceydelse i en medlemsstat i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning, må uhindret udbyde den samme serviceydelse i en anden medlemsstat” (NOTATs oversættelse fra det tyske originalforslag)