ARTIKLER


Rige franske bønder lever af støtte

Frankrig får megen EU-støtte til landbrug, men støtten er yderst ujævnt fordelt.
Af Sven Skovmand
28. december 2005

En fransk forskergruppe er nået frem til at EU's støtte til de franske landmænd sammenlagt sikrer dem 90 procent af deres indkomster, skriver Economist 10.12.2005

Men støtten er yderst skævt fordelt.

Dyrkere af kvalitetsvin får således kun 8 procent af deres indkomst fra EU, og landmænd, der dyrker grøntsager, får mindre end 10 procent. Til gengæld får de rigeste 30 landmænd i gennemsnit over 30 millioner kroner.

Resultatet af denne politik er at antallet af franske bønder er stadig faldende.

Mens landet i 1950 havde over to millioner landbrug, er antallet af heltidslandmænd nu faldet til cirka 550.000, og det forventes at falde yderligere.