NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sidste torsdag deltog jeg i et såkaldt dialogmøde om Europas fremtid. »Debatten« var arrangeret af Charlemagne-fonden, byen Aachen og EU-parlamentet.
Parlamentets tidligere formand og kandidat til hvervet som formand for den internationale Europabevægelse, Pat Cox, ledede debatten. Blandt debattørerne fandt vi flere berømte »forhenværende« som forhenværende formand for Kommissionen, Jacques Delors, forhenværende belgiske premierministre Tindemans og Jean-Luc Dehaene, Italiens forhenværende udenrigsminister, Emilio Colombo, som blandt andet lagde navn til Genscher-Colombo-planen i 1983.
Der var tyve medlemmer i panelet. Kun to repræsenterede den EU-kritiske halvdel af befolkningen. I en debat, som varede to timer, var jeg den eneste kritiske EU-politiker, som fik ordet, og det kun i et minut. Der var overhovedet ikke tale om en dialog. Så jeg foreslog, at Parlamentet omdøbte sin D-plan, som står for dialog, til en M-plan, som står for monolog.
De europæiske skatteydere finansierer dette program, og set med mine øjne var pengene givet godt ud. Alle, som så den såkaldte »debat« i fjernsynet, vil nu forstå, hvorfor de bør afvise planerne fra Europabevægelsens politbureau.
Hvor var alle de unge, som stemte nej i de franske og hollandske folkeafstemninger? De var slet ikke indbudt, for i EU-elitens øjne tilhører de det eneste problem, vi har i EU, nemlig befolkningen. Og hvis det er eliten, der skal bestemme, vil de aldrig få lejlighed til at give udtryk for deres mening gennem en folkeafstemning igen.
Jeg foreslog, at vi i stedet for en dialog skulle have en rigtig ja-side og en nej-side. Derefter skulle der vælges et konvent ved direkte valg, som skulle udarbejde et udkast til den næste EU-traktat. Den nye traktat skulle derefter sættes til folkeafstemning i samtlige medlemsstater på samme tid. Det mærkelige var, at der ikke var nogen, som reagerede på denne enkle idé, som stammer fra SOS Demokrati - den tværpolitiske gruppe i Parlamentet, som afviser den foreslåede forfatning.