NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Hvilke svar?« Sådan lyder Jens-Peter Bondes første reaktion når man beder om en reaktion på de svar, han har fået fra udenrigsministeren. Bonde havde stillet 78 spørgsmål om EU-forfatningen via Folketingets Europaudvalg (se NOTAT 1148 og 1149).
»Jeg har jo ikke fået nogen svar, når det kommer til stykket. Og det er pinligt for Udenrigsministeriet og uforskammet over for mig.«
Spørgsmålene fra JuniBevægelsens repræsentant i EU-parlamentet forsøgte at skabe et overblik over, hvilke konsekvenser forfatningen får. F.eks. bad han ministeren om en oversigt over de bestemmelser i forfatningen hvor EU fremover kan indføre straf eller bøde for overtrædelser af bestemmelserne: »For hvilke bestemmelser i forfatningen kan beslutninger ledsages med bestemmelser om straf og/eller bøde. Oversigt ønskes.«
Han henviser bl.a. til at han har spurgt, om ministeren – gennem afkrydsning – vil levere en oversigt over de danske love og bekendtgørelser, som EU med forfatningen ikke får indflydelse på.
»Men der er ingen liste i hans svar. Så må jeg jo konkludere, at der ikke findes en eneste dansk lov eller bekendtgørelse, som EU ikke har kompetence til at ændre eller påvirke.«
»Han gentager blot at der i Del II står at strejker er tilladt og i Del III at det ikke hører under EU-kompetence. Og så siger han, at der ikke findes nogen domme fra EU-domstolen vedrørende strejker.
Det er rigtigt, at EU-domstolen ikke har taget stilling til strejkers lovlighed. Men den har afsagt en dom, der fastslår, at der ikke må gennemføres hindringer for import af varer, hvis produktion er strejkeramt.
Med andre ord: I må godt strejke, men I må ikke forhindre leverancer af strejkeramt produkter i at nå frem. Det er en strejkeret, som ikke er andet end retten til at blive arbejdsløs.
På den måde svarer ministeren ikke forkert, men vildledende,« siger Jens-Peter Bonde.
Han vil nu gå svarene igennem med en tættekam og følge op med supplerende spørgsmål.
»Forfatningen udelukker kompetence omkring strejker og lockout. Alligevel har Domstolen taget stilling til strejkeforhold, og strejkeretten garanteres nu i del II. Har EU kompetence eller er EU uden kompetence for strejker og lockout.«
Denne indsats kan ikke medføre harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, men kan på visse områder indebære fastlæggelse af minimumsforskrifter. Stk. 6 angiver udtrykkeligt, at bestemmelsen ikke gælder for lønforhold, strejkeret og lockout.
EU-Domstolen har ikke afsagt domme, der anfægter retten til strejke og lockout. I art II-88 anføres udtrykkeligt, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne har ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser. I de forklarende bemærkninger anføres, at de nærmere regler og begrænsninger for de kollektive skridt, herunder strejke, henhører under national ret og praksis, herunder også spørgsmålet om de kan foregå parallelt i flere medlemsstater.«
Dette forholdsvis simple spørgsmål er det lykkedes udenrigsminister Per Stig Møller at give tre forskellige og indbyrdes modstridende svar på:
1) Det kræver kvalificeret flertal;
2) Det er nok med blokerende mindretal;
3) Danmark har vetoret og kan standse det alene.
Det er Rune Lund, Enhedslisten, der i flere omgange har forsøgt at få udenrigsministeren til at afklare spørgsmålet (Se NOTAT 1149, »EU overtager hele handelspolitikken«). Vi bringer her de tre forskellige svar fordelt på to forskellige spørgsmål – med NOTATís egne fremhævelser.
EU-Domstolen kan annullere den pågældende retsakt, såfremt Kommissionen ikke har overholdt sin nye forpligtelse til at vurdere, hvorvidt dette er tilfældet.
Det bemærkes endvidere, at der kun skal et blokerende mindretal til for at sikre, at enstemmighedskravet respekteres.
Endelig vil Danmark ved EU-Domstolen kunne anlægge sag med påstand om annullation, såfremt forslaget vedtages med kvalificeret flertal, hvor en- stemmighed efter dansk opfattelse var påkrævet.