Pinligt og uforskammet

Jens-Peter Bonde er vred over, at udenrigsministeren enten ikke svarer eller svarer misvisende på hans spørgsmål.
Af Michael Voss
30. juni 2005

»Hvilke svar?« Sådan lyder Jens-Peter Bondes første reaktion når man beder om en reaktion på de svar, han har fået fra udenrigsministeren. Bonde havde stillet 78 spørgsmål om EU-forfatningen via Folketingets Europaudvalg (se NOTAT 1148 og 1149).

»Jeg har jo ikke fået nogen svar, når det kommer til stykket. Og det er pinligt for Udenrigsministeriet og uforskammet over for mig.«

Spørgsmålene fra JuniBevægelsens repræsentant i EU-parlamentet forsøgte at skabe et overblik over, hvilke konsekvenser forfatningen får. F.eks. bad han ministeren om en oversigt over de bestemmelser i forfatningen hvor EU fremover kan indføre straf eller bøde for overtrædelser af bestemmelserne: »For hvilke bestemmelser i forfatningen kan beslutninger ledsages med bestemmelser om straf og/eller bøde. Oversigt ønskes.«

Ikke en lov går fri

»Det er som regel ikke forkert, hvad ministeren svarer, men han vælger at misforstå hvad jeg spørger om, eller han lader være at svare fyldestgørende. På den måde forsøger han at sætte mig på plads med misvisende svar,« siger Jens-Peter Bonde.

Han henviser bl.a. til at han har spurgt, om ministeren – gennem afkrydsning – vil levere en oversigt over de danske love og bekendtgørelser, som EU med forfatningen ikke får indflydelse på.

»Men der er ingen liste i hans svar. Så må jeg jo konkludere, at der ikke findes en eneste dansk lov eller bekendtgørelse, som EU ikke har kompetence til at ændre eller påvirke.«

Strejkeret

Strejkeretten er et andet af de emner, Jens-Peter Bonde spurgte til, og som er gennemgivet nedenfor.

»Han gentager blot at der i Del II står at strejker er tilladt og i Del III at det ikke hører under EU-kompetence. Og så siger han, at der ikke findes nogen domme fra EU-domstolen vedrørende strejker.

Det er rigtigt, at EU-domstolen ikke har taget stilling til strejkers lovlighed. Men den har afsagt en dom, der fastslår, at der ikke må gennemføres hindringer for import af varer, hvis produktion er strejkeramt.

Med andre ord: I må godt strejke, men I må ikke forhindre leverancer af strejkeramt produkter i at nå frem. Det er en strejkeret, som ikke er andet end retten til at blive arbejdsløs.

På den måde svarer ministeren ikke forkert, men vildledende,« siger Jens-Peter Bonde.

Han vil nu gå svarene igennem med en tættekam og følge op med supplerende spørgsmål.

Forfatningen og strejker

Spørgsmål:

»Forfatningen udelukker kompetence omkring strejker og lockout. Alligevel har Domstolen taget stilling til strejkeforhold, og strejkeretten garanteres nu i del II. Har EU kompetence eller er EU uden kompetence for strejker og lockout.«

Svar:

»Særligt om strejke- og lockout-retten bemærkes, at forfatningstraktatens art. III-210 om social- og arbejdsmarkedspolitikken fastlægger, at EU med henblik på at opnå de nærmere fastlagte mål i art. III-209 kan støtte og supplere medlemsstaternes indsats på en række nærmere beskrevne områder.

Denne indsats kan ikke medføre harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, men kan på visse områder indebære fastlæggelse af minimumsforskrifter. Stk. 6 angiver udtrykkeligt, at bestemmelsen ikke gælder for lønforhold, strejkeret og lockout.

EU-Domstolen har ikke afsagt domme, der anfægter retten til strejke og lockout. I art II-88 anføres udtrykkeligt, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne har ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser. I de forklarende bemærkninger anføres, at de nærmere regler og begrænsninger for de kollektive skridt, herunder strejke, henhører under national ret og praksis, herunder også spørgsmålet om de kan foregå parallelt i flere medlemsstater.«

---

Tre forskellige svar på samme spørgsmål

Hvad skal der til for at Danmark kan forhindre EU-kommissionen i at indgå en handelsaftale, som Folketinget mener kan true vores offentlige service inden for uddannelse, sundhed eller sociale forhold?

Dette forholdsvis simple spørgsmål er det lykkedes udenrigsminister Per Stig Møller at give tre forskellige og indbyrdes modstridende svar på:

1) Det kræver kvalificeret flertal;

2) Det er nok med blokerende mindretal;

3) Danmark har vetoret og kan standse det alene.

Det er Rune Lund, Enhedslisten, der i flere omgange har forsøgt at få udenrigsministeren til at afklare spørgsmålet (Se NOTAT 1149, »EU overtager hele handelspolitikken«). Vi bringer her de tre forskellige svar fordelt på to forskellige spørgsmål – med NOTATís egne fremhævelser.

Svar på spørgsmål 195

Danmark har vetoret i Rådet såfremt Kommissionens forslag om at indlede forhandlinger eller indgå en aftale på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige ydelser eller inden for det kulturelle og audiovisuelle område indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare eller indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i EU bringes i fare, jf. art. III-315.

EU-Domstolen kan annullere den pågældende retsakt, såfremt Kommissionen ikke har overholdt sin nye forpligtelse til at vurdere, hvorvidt dette er tilfældet.

Svar på Spørgsmål 196

Et af Kommissionen fremlagt forhandlingsdirektiv vil af Rådet kunne ændres med kvalificeret flertal, således at de elementer ændres/udgår, som man fra dansk side mener indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af tjenester på det sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige område forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare og/eller indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfol- dighed i EU bringes i fare.

Det bemærkes endvidere, at der kun skal et blokerende mindretal til for at sikre, at enstemmighedskravet respekteres.

Endelig vil Danmark ved EU-Domstolen kunne anlægge sag med påstand om annullation, såfremt forslaget vedtages med kvalificeret flertal, hvor en- stemmighed efter dansk opfattelse var påkrævet.