Ping-pong i Hong Kong?

EU står for op mod en fjerdedel af den samlede verdenshandel, og har derfor et tungt ansvar for at WTO-forhandlingerne lykkes. Nu ser det ud til at EU, ligesom i Cancun i 2003, blokerer for en positiv udgang af WTO-mødet i december.
Af Ib Christensen
8. december 2005

13.-l8. december samles de 148 WTO-lande til ministerkonference i Hong Kong til forhandlinger om afslutningen af den såkaldte Doha-runde om liberaliseringer af verdenshandelen. Der er udbredt frygt for at det hele ender i ping-pong i stedet for en succesrig udgang, ikke mindst til gavn for udviklingslandene.

Altafgørende er forhandlingerne om landbrugsvarerne. Allerede i Doha forpligtede EU og USA sig til at reducere eller afskaffe eksportstøtten til landbrugsvarer, nedskære den øvrige landbrugsstøtte og gøre det væsentligt lettere for udviklingslandene at afsætte deres landbrugsvarer i EU og USA.

Pinligt svar fra EU

USA har nu foreslået, med støtte af briterne at eksportstøtten skal være afskaffet i 2010, videre foreslår amerikanerne at den produktionsafhængige landbrugsstøtte reduceres med 60% og støtten til produktionsbegrænsning med 50% over fem år og endelig at industrilandenes toldsatser på landbrugsvarer først reduceres og efter fem år helt afskaffes.

EU's svar på dette er nærmest pinligt. Man vil ikke afskaffe tolden, kun lægge et loft på 100% og i øvrigt sænke toldsatserne mellem 15 og 60%. 8% af landbrugsvarerne skal kunne klassificeres som »følsomme« og derfor undtages fra toldnedsættelser. USA, Indien, Brasilien, Australien og andre mener at kun 1% af landbrugsvarerne må klassificeres som følsomme.

Tvivlsomme indrømmelser

EU forlanger derudover en lige så stor nedsættelse af tolden på industrivarer som på landbrugsvarer samt langt lettere adgang til handel med tjenesteydelser. Desuden kræver man at der sondres mellem »klassiske« og »avancerede« udviklingslande som Indien, Brasilien, Kina og andre. Hensigten er at holde EU's marked beskyttet mod landbrugsvarer fra de »avancerede« udviklingslande.

Der er over 2.000 toldsatser i EU's toldtarif, så hvis man friholder de 8% af dem for nedsættelser, og det drejer sig om vigtige produkter som mælk, sukker og oksekød, så er EU's »indrømmelser« ikke meget værd i praksis.

Det samme gælder den direkte landbrugsstøtte, hvor EU gennem den såkaldte »landbrugsreform« i 2003 »afkoblede« støtten, så den ikke gives som egentlig produktionsstøtte, men som et fast beløb på 2.300 kr. pr. hektar, uanset produktionen. Dermed prøver man at smyge sig uden om indrømmelser i WTO-forhandlingerne, der koncentrerer sig om eksport- og produktionsstøtte. Således er f.eks. kun 253 mio. kr., af i alt 7.401 mio. kr., som dansk landbrug får i støtte omhandlet i WTO-forhandlingerne!

Udviklingslandene har imidlertid gennemskuet EU, og de forlanger med »G-20 landene« (med Brasilien, Indien og Kina i spidsen) at EU og USA foretager nedskæringer i den samlede støtte, der i dag gives til landbruget. Ifølge OECD udgør den samlede landbrugsstøtte, som EU og dets medlemslande giver landbruget 625 mia. kr. årligt. 34% af EU-landmændenes indkomster er direkte statsstøtte, mod 20% af de amerikanske landmænds indkomster. I Australien og New Zealand udgør statsstøtten kun 5% af landmændenes indkomster.

EU står for op mod en fjerdedel af den samlede verdenshandel, og har derfor et centnertungt ansvar for at WTO-forhandlingerne lykkes. Men ligesom det i realiteten var EU's uvilje mod at liberalisere handelen med landbrugsvarer, der var hovedårsagen til WTO-forhandlingssammenbruddet i Cancun i 2003, ser det ud til at EU igen op til Hong Kong–forhandlingerne blokerer for en positiv udgang.

Snævert forhandlingsmandat

WTO's generalsekretær Pascal Lamy (endda med en fortid som fransk protektionistisk socialist!) har advaret og bebudet at WTO vil aflyse ministerkonferencen i Hong Kong, hvis ikke EU viser større vilje til at sænke toldsatserne på landbrugsvarer og hvis i det hele taget de toneangivende WTO-lande med EU, USA, Indien og Brasilien i spidsen ikke kan nå til enighed på de mest centrale forhandlingsområder.

En protektionistisk falanks af syd- og østeuropæiske lande har gennemtrumfet et så snævert forhandlingsmandat til EU-kommissionen at den ikke kan bevæge sig ret meget ud af stedet – med mulige fatale følger for verdenshandelen. Den verdenshandel, som mere end for nogen anden handelsblok er i EU's interesse, både økonomisk og sikkerhedspolitisk.

Vel talt af Anders Fogh

Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde det meget godt i forbindelse med EU-topmødet i London 28/10: »Jeg finder det rent ud sagt hyklerisk at Europa (han må mene EU, min bemærkning, i.c.) bryster sig af at være det område i Verden, der giver mest udviklingsbistand, hvis vi så samtidig er et område i verden, der krampagtigt hæger om handelsforvridende subsidier og opretholdelse af handelsbarrierer, der spærrer vejen for at de fattige lande kan tjene deres egne penge.«

Vel talt. Og Folketinget vedtog da også i fjor at pålægge regeringen at arbejde for afvikling af EU's landbrugssubsidier. Men hvad har regeringen helt konkret foretaget sig i den sag, udover en mere eller mindre passiv støtte til det britiske formandskab?

Den eneste aktive bestræbelse fra dansk side, der er blevet omtalt i pressen, er forsøg på at så splittelse mellem de »klassiske« og de »avancerede« udviklingslande, for dansk landbrug vil gerne holde billigt og godt oksekød fra Argentina, Brasilien og Uruguay ude, ligeså kvalitetssmør fra New Zealand og Australien, der ganske vist ikke er udviklingslande, men klarer sig uden statsstøtte.

Det er, statsminister, ikke nok med fine verbale offentlige bekendelser, hvis man bag kulisserne intet foretager sig eller handler direkte modsat.