NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Men den nye aftale, som blev vedtaget med finansloven kort før jul, har vakt stor modstand især i de EU-kritiske rækker.
»Med denne fordelingsnøgle tilpasses disse tilskud således, at tilskudsbeløbet i højere grad afspejler partiernes og bevægelsernes parlamentariske repræsentation i Folketinget og Europa-parlamentet«, har undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) forklaret, da Keld Albrechtsen fra Enhedslisten spurgte om aftalen ændrede »fordelingen til gunst for de største folketingspartier og til ugunst for Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen«.
Ifølge aftalen afsættes der årligt 20 millioner kroner, hvoraf de 8 fordeles mellem parlamentatisk repræsenterede partier og bevægelser. En trediedel fordeles ligeligt mellem partier og bevægelser uanset størrelse, en trediedel fordeles i forhold til antal mandater i Folketinget og en trediedel i forhold til mandater i Europa-Parlamentet.
Konsekvenserne er, at de to EU-kritiske bevægelser mister over en million kroner om året, som primært går til de store partier i Folketinget. Det betyder en økonomisk styrkelse af ja-siden.
»Det kan kun efterlade det indtryk, at det er noget, der blev aftalt bag lukkede døre. Det var egentligt tænkt, at aftalen skulle være en forbedring. Men det er en meget dårlig og udemokratisk aftale, tilføjer Keld Albrechtsen, som tvivler stærkt på, at Kristendemokraterne og SF har været bevidst om konsekvenserne af aftalen.
Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand for Dansk Folkeparti og indtil oktober 2004 medlem af Europaudvalget, er heller ikke i tvivl
»Det har helt klart været ja-partiernes dagsorden«, siger Kristian Thulesen Dahl og forklarer, at Dansk Folkeparti ikke støtter aftalen og ikke har stemt for den i forbindelse med vedtagelsen af finansloven.
Han fortæller i øvrigt, at han forsøgte at rejse sagen igen under forhandlingerne om finansloven, men statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste pure at pille ved Europaudvalgets aftale med undervisningsministeren.
»Beløbet er det samme som i de foregående år, men fordelingskriterierne er ændret for at forny den danske EU-debat«, erklærede Claus Larsen-Jensen i en pressemeddelse, da aftalen blev vedtaget i forbindelse med Folketingets afstemninger om finansloven før jul.
Var bevægelserne i Europa-Parlamentret inviteret med til forhandlingerne?
»Nej, det var for Folketingets partier,« svarer Claus Larsen Jensen og fortsætter:
»Vi havde indstillet, at der skulle sættes 25 mio. kr. af om året til nævnet og en ekstrabevilling på 25 mio. kr. ved folkeafstemning – i alt 100 mio. kr. Der var nej til de 25 mio. kr. til aktiviteter ved en folkeafstemning – det håber jeg ikke er en permanent beslutning. Vi vil ansøge om en ekstrabevilling på ny, når folkeafstemningen bliver udskrevet. Vi landede på 60 mio. kr., hvilket er 20 mio. om året. Det har det været hidtil, men nu er der så ikke taget højde for inflation og den slags.«
Konsekvensen af aftalen er, at de to tværpolitiske bevægelser på nej-siden får skåret det årlige tilskud på lidt over 2,2 mio kr. ned til under 1 mio. kr. ^ helt nøjagtigt 457.143 kr. pr. organisation.
Den samlede pulje til parlamentarisk repræsenterede partier og bevægelser er uændret, så over 1,2 mio. kr. er omfordelt ^ især til de store ja-partier.
Samtidigt sættes den pulje, som især de EU-positive Europabevægelsen og Nyt Europa har haft glæde af, op fra 2,0 til 2,2 mio. kr. Den såkaldte organisationspulje, der gives til »landsdækkende organisationer med registreret medlemstal og kontingent, som har Europadebat og -oplysning til hovedformål, og som ikke er indvalgt i Folketinget eller Europa-Parlamentet«, blev oprettet for tre år siden.
»Det var et kompromis. Den aftale er udløbet nu. Der er ikke ‚n eneste organisation nævnt ved navn i den nye aftale udover de parlamentarisk repræsenterede«, siger Claus Larsen-Jensen og forklarer, at alle organisationer kan søge den.
Kan de to parlamentarisk repræsenterede, tværpolitiske og EU-kritiske bevægelser søge?
»De organisationer, der lever op til kriterierne, kan søge.«
Hvis Europabevægelsen ikke længere er nævnt, kan organisationen så ikke længere se frem til sit tilskud på omkring en mio. kr.?
»Det kan jeg ikke svare på«, siger Claus Larsen-Jensen og henviser igen til puljens kriterier.
»I forhold til den kommende folkeafstemning forsøgte vi at få vedtaget en særbevilling på 25 mio. kr., som regeringen sagde nej til. Det vil vi søge om igen«, svarer Europaudvalgets formand.
Vil det sige, at de EU-kritiske bevægelser kan forvente, at en ekstrabevilling ved en folkeafstemning vil rette op på den nye aftales skæve fordeling af midler?
»Det kan jeg ikke sige«, erkender Claus Larsen-Jensen.