NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Khaled Mustafa er faglig sekretær og ansvarlig for internationale spørgsmål i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. På organisationens årsmøde i Bededagsferien vedtog PLS en udtalelse, som opfordrer alle til at stemme nej til EU-forfatningen. ”Uddannelse er ingen handelsvare” lyder overskriften.
”Vi mener at der skal være fri og gratis adgang til uddannelserne – både i Danmark og andre steder i verden. Hvis forfatningen bliver vedtaget, risikerer vi at økonomiske interesser kommer til at styre uddannelserne.”
PLS erkender at forfatningen i artikel II-74 garanterer ”enhver ret til uddannelse”, herunder ”muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.
”Men forfatningen indeholder også bestemmelser, som kan undergrave disse rettigheder. F.eks. giver den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse EU muligheder for at inddrage nye politikområder, og konventet, der skrev forfatningen, afviste et forslag om at udelukke det sociale områder, herunder uddannelserne fra denne mulighed,” siger Khaled Mustafa.
Han henviser også til at forfatningen giver EU kompetence til at forhandle handelsaftaler om tjenesteydelser inden for uddannelserne.
”Vi frygter at EU accepterer at udenlandske private virksomheder får lov at investerer i uddannelsesinstitutioner – som led i en aftale i WTO.”
”Og hvis nogle lande er utilfredse med at EU går ind på uddannelsesområdet, er det i sidste ende EU-domstolen, der afgør, hvem der har ret,” tilføjer han.
”Vi var ikke sikre på, om vi kunne få flertal for udtalelsen. Men vi fremlagde forslaget for i det mindste at få gang i diskussionen om forfatningen,” fortæller Khaled Mustafa.
På årsmødet udtalelsen grundigt diskuteret i grupper og senere i plenum, ogi sidste ende var ingen imod udtalelsen.
”Nu skal vi ud og være med til at sikre et Nej ved folkeafstemningen. Vi har masser af ideer til aktiviteter: debatmøder mellem ja- og nej-sigere på alle seminarer; en konference om uddannelserne og forfatningen i september, t-shirts, bannere, samarbejde med andre organisationer for uddannelsessøgende.”
”Og på et møde i Bergen i European Education Forum, som er en udløber af Europæisk Socialt Forum, vil vi forsøge at få uddannelsesorganisationer fra andre lande til at underskrive vores udtalelse,” slutter Khaled Mustafa.
Stk,1: Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervs uddannelse og efter- og videreuddannelse.
Stk,2: Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.
Umiddelbart bygger ovenstående artikel på værdier, som PLS står inde for. Men ses traktaten i en sammenhæng mener PLS, at der er en stor risiko for, at uddannelsesområdet kan blive underlagt markedsbetingelser. Denne markedsgørelse kan igen udvikle sig til en trussel mod lige adgang til en god og gratis uddannelse, og også kan påvirke indholdet af uddannelserne negativt.
PLS ser følgende punkter, der skaber grund til bekymring:
– Der er flere muligheder for at gennemføre markedsreformer af uddannelsesområdet i EU. Det fremgår af artikel I-18, der også kaldes "fleksibilitetsbestemmelsen", afløseren af EU's gamle "gummiparagraf". Det betyder reelt, at EU kan beslutte at inddrage flere og nye politikområder end der eksisterer i dag og i den nye EU-forfatning. I processen omkring tilblivelsen af forfatningen forsøgte flere EU parlamentarikere at få sat en grænse, så EU aldrig kunne få kompetence på den sociale sektor, herunder uddannelse. Dette ville Konventet, der udfærdigede Forfatningen, ikke være med til. Det betyder at uddannelse i fremtiden kan blive underlagt fuld EU kompetence, f.eks. gennem vedtagelse af liberaliseringsdirektiver.
– I forfatningen udvides EU's muligheder for at gøre uddannelse til en reel handelsvare. Det sker bl.a. under handelspolitikken, hvor EU nu får kompetence til at forhandle om uddannelsessektorens fremtid under handelsforhandlinger, f.eks. i WTO. Disse forhandlinger burde ikke have nogen indflydelse på, hvordan Danmark og andre EU-lande fører uddannelsespolitik.
Såfremt EU får kompetence på social- og uddannelsessektorerne, er der en risiko for, at der åbnes op for privatisering og udlicitering på områderne. Artikel III-122 omhandler handel med tjenesteydelser. Tjenesteydelser er i "EU-sprog" alt der kan handles over grænser og hvor der kan skabes profit. Det kan være alt lige fra at købe og drive en skole til at drive et kraftvarmeværk. Artikel III-122 giver EU kompetence til at gennemføre EU-love, så det er muligt for tjenesteydelserne at fungere, f.eks. ved at der ved europæisk lov fastsættes »økonomiske og finansielle« principper for, hvordan de skal fungere - og dermed handles. Det overordnede princip for tjenesteydelser i EU er nemlig underlagt Det indre marked og muligheden for at handle tjenesteydelser, som energi, sundhedsvæsenet og uddannelser over grænserne i "et indre marked med fri og lige konkurrence" (artikel I-3). Også her åbnes en dør for liberaliseringer, der kan være farlig.
Alt i alt åbner Forfatningen op for liberaliseringer og privatiseringer i den sociale sektor og dermed også uddannelsessektoren. Trods flere forsøg på at afgrænse EU's kompetence på området har det altså ikke været muligt at få en beskyttelse af den offentlige sektor. I kraft af "fleksibilitets-bestemmelsen" har EU i al fremtid rig mulighed for at flytte magt fra Folketinget og til Bruxelles uden at afholde nye folkeafstemninger, som der jo er demokratisk tradition for i Danmark. Dermed er den fri og gratis uddannelsessektor i fare for at blive privatiseret, såfremt EU forfatningen vedtages.
PLS anbefaler derfor et Nej til EU-Forfatningen.
PLS’s forfatningsaktiviteter kan følges på www.p-l-s.dk
- Jeg regner ikke med at vi tager stilling for eller imod forfatningen. Vi holder os uden for traditionel partipolitik, og så vidt vi kan se, har forfatningen ingen konsekvenser for uddannelserne, siger formanden Jakob Andersen.
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever:
- Umiddelbart tror jeg ikke at det har betydning for vores uddannelse. Vi vil ikke tage stilling til forfatningen som organisation, siger formanden Anders Friis-Hansen.
Danske Studerendes Fællesråd:
- Uddannelserne er undtaget fra traktaten. Derfor har det ikke noget med studenterpolitik at gøre, siger international ordfører Kristian Cedervall Lauta.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:
- Vi vil efter sommerferien sætte gang i en oplysningskampagne om uddannelserne og forfatningen. Vi vil arrangere paneldebatter og opfordre alle gymnasieelever til at deltage i diskussionen. Men vi vil ikke opfordre til at stemme ja eller nej, siger en talsmand.
Erhvervsskolernes Elev Organisation:
- Vi tager først stilling på et møde i midten af august, fortæller formanden Rasmus Gudmundsson.
Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang uddannelse betragtes som en tjenesteydelse der skal behandles efter reglerne i det indre marked, herunder om folkeskole, ungdomsuddannelse, voksenundervisning på gymnasialt niveau kan være omfattet af et sådant tjenesteydelsesbegrebet?
Ministeren bedes, med udgangspunkt i forfatningens art. 145, klarlægge hvilken betydning det har om et undervisningsforløb betales af det offentlige eller det private og om der er sket en udvikling i retspraksis på dette område indenfor det nuværende traktatgrundlag?
Kan ministeren redegøre for hvordan uddannelse bør forstås i Art. 74, set i lyset af udviklingen i reglerne om det indre marked og tjenesteydelser?
Kan ministeren forklare forskellen i art. 74 mellem ret til uddannelse og adgang til uddannelse?
Kan ministeren bekræfte at bestemmelsen i art 117, med ordene ”tager Unionen hensyn til krav”, kan forstås som at hensynet til beskæftigelse, socialbeskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed underlægges Unionens bestemmelser i Del 3 om, blandt andet, det indre marked?
Hvilke muligheder for at blokere eller nedlægge veto vil Danmark have, hvis EU-kommissionen i forbindelse med en handelsaftale indenfor uddannelse, sundhed eller sociale anliggender fastslår at aftalen ikke alvorligt kan forstyrre leveringen af ydelser indenfor området?
Kan ministeren bekræfte at EU’s Ministerråd kan give EU Kommissionen mandat til forhandlinger om liberalisering af handel med tjenesteydelser i sektorer, der ikke er under fuld EU kompetence.