NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det tog næsten 2 1/2 time for EU-parlamentets medlemmer at arbejde sig igennem en af de mest komplicerede afstemninger i institutionens historie. Mere end 1.000 ændringsforslag skulle behandles, før aftalen om REACH-pakken endelig var i hus.
Mange af de enkelte afstemninger måtte kontrolleres elektronisk, idet der ofte kun var få stemmers forskel mellem ja- og nej-sigerne. Men der var stort flertal for den samlede lovtekst.
REACH pålægger industrien at registrere kemikalierne og undersøge, hvor farlige de er for sundhed og miljø, og de farligste stoffer skal erstattes med andre.
Greenpeace Danmark kalder REACH »to skridt frem og et tilbage.«
»Det er en stor sejr at parlamentet vedtog princippet om at skadelige stoffer altid skal erstattes af mindre farlige, når der findes alternativer. Det er til gengæld rigtigt dårligt nyt at loven kun vil dække ca. 15-16% af de 100.000 kemikalier, som anvendes i EU. At styrke denne registreringsdel må være hovedopgaven, når EU's ministerråd senere skal behandle REACH,« siger Greenpeace i en pressemeddelelse.
Fra Danmark stemte JuniBevægelsen og SF imod, mens Radikale, Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemte for.
Per Clausen fra Enhedslisten opfordrer til at udstyre den danske minister med et mandat, hvor Danmark kun kan godkende REACH såfremt »Danmark ikke på et eneste område påtvinges dårligere standarder end vi har i dag.«
Per Clausen vurderer efter et samråd i Folketingets miljøudvalg den 23. november at der er gode muligheder for et flertal i Folketinget bag et sådant forhandlingsmandat.
Af Thomas Jensen og Luise Pihl
En lang vandring gennem EU's beslutningsprocesser begyndte i 2001. Da fremlagde EU-kommissionen et forslag til en kemikalieforordning, REACH. Forordningen skulle erstatte de ca. 40 bestemmelser, der eksisterer på området. Som det er i dag, findes der en ordning med pligt til dokumentation for stoffer, der er kommet på markedet siden 1981. Det drejer sig om ca. 3.000 stoffer. De 100.000 stoffer, der var på markedet før 1981, er ikke omfattet af den nuværende pligt til dokumentation.
REACH skal gælde for både gamle og nye kemiske stoffer, og da der er tale om en forordning, bliver REACH umiddelbart lov i EU-landene.
REACH skulle bl.a. skabe mere viden om eksisterende kemikalier, sørge for ensartede regler i medlemslandene og begrænse mængden af dyreforsøg.
Tre hovedområder i REACH har givet anledning til indvendinger. Den første er registreringspligten. Ifølge Kommissionens forslag fra 2003 bliver kravene til registrering større, jo flere tons af et stof der bruges - det kaldes tonnage-proceduren. Industrien påpeger at kravene især vil gå ud over små og mellemstore virksomheder.
Industrien er også imod pligten til at dele data om kemikalier med andre virksomheder og dermed tabe en konkurrencefordel. Formålet med kravet om deling er at mindske antallet af dyreforsøg.
Her mener miljøgrupperne at dyreforsøg skal forbydes helt, når stofferne skal registreres. Og desuden vil de have kosmetik holdt helt uden for REACH, da de mener at EU's lovgivning om kosmetik er bedre end REACH-reglerne.
Industrien har også indvendinger mod substitutionsprincippet, der kræver giftige kemikalier udskiftet med andre. Et schweizisk konsulentfirma, KPMG, mener at det kun vil give en engangsudgift for virksomhederne på 6 procent af Èt års samlede udgifter.
Det tredje springende punkt er oprettelsen af et relativt stærkt overnationalt agentur, der skal udstede godkendelser af kemikalier.
Dermed ville 70.000 af de 100.000 stoffer reelt blive holdt udenfor. Af de sidste 30.000 skal de stoffer, der kun importeres eller produceres mellem 10 og 100 ton af om året, kun registreres efter de mest basale principper, så det reelt ikke bliver muligt at finde ud af, hvor skadelige de er. Og endelig ønsker udvalget REACH ændret, så muligheden for at kræve at producenten beviser skadeligheden af et stof, forsvinder (den såkaldte omvendte bevisbyrde).
Udvalget for International handel havde ønsker, der stort set gik i samme retning som Indre Markeds Udvalgets. Men udvalget fastholdt at agenturets rolle skulle styrkes i forhold til medlemslandene, så det bliver den autoritative myndighed på området.
Miljøudvalgets ønsker gik i en helt tredje retning. Bl.a. vil det have tidsfrister for erstatning af miljøfarlige stoffer med andre. Dyreforsøg ønskede udvalget begrænset ved at man gør datadeling mellem firmaer tvungen. Desuden ønsker udvalget at gøre det muligt for enkelte medlemslande at opretholde høje standarder inden for miljølovgivningen.
Den 17. november stemte det samlede EU-parlament så om teksten til forordningen, og den blev vedtaget ved den såkaldte førstebehandling. Men dermed er REACH ikke blevet lov i EU-landene. Nu er forslaget på ministrenes bord.
I Danmark er den på vej gennem Folketingets Europaudvalg, der skal give miljøminister Connie Hedegaard mandat til det møde i EU's ministerråd, der finder sted den 19. december.
Hvis ministrene med en flertalsafgørelse fuldt ud accepterer EU-parlamentets ændrede tekst, vil forordningen være vedtaget. Hvis ikke, kommer den tilbage til 2. behandling i EU-parlamentet.
Når og hvis REACH vedtages, bliver det i form af en forordning, der får umiddelbar retskraft i alle EU-medlemslande. Hvis REACH vedtages, vil forordningen tidligst kunne træde i kraft fra 2007, og først i 2018 skal industrien være færdig med at føre den ud i livet.