NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Nej'et skyldtes langt snarere at vælgerne for første gang blev klar over, hvor stor EU's magt er blevet. Det gjaldt især de franske vælgere, som til forskel fra de danske fik sendt EU-grundloven med posten. Her kunne de for eksempel til deres overraskelse læse at EU's regler altid går forud for franske love, og at Tyskland ville få langt større vægt ved fremtidige afstemninger end Frankrig.
Derfor vil de to afstemninger formentlig betyde at det i lang tid fremover vil være umuligt at udvide EU's magt i det omfang, som folkene bag EU-grundloven ønskede.
Det har vi som modstandere af unionstankerne grund til at glæde os over. Men dermed er historien ikke slut.
For når politikerne taler om at de vil drøfte EU's fremtid med vælgerne, forestiller de sig kun at man skal drøfte, hvor meget mere magt EU skal have. Ikke hvordan man kan gå den modsatte vej og fjerne magt fra EU.
Som alle kritikere af EU ved, har EU allerede i dag alt for megen magt over medlemslandenes beslutninger – så meget at det på mange områder er meningsløst at tale om et dansk folkestyre. Dette forhold bliver det nødvendigt at gøre op med, hvis EU-medlemskabet i længden skal være til at holde ud.
Derfor er det trøsterigt at kritikerne af EU nu omsider har vist sig i andre EU-lande. At det ikke længere er os i Danmark, der er sære.