NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det er logikken bag forslag til nye regler for politisamarbejde i EU.
Kommissionen foreslår nu at EU-landene afvikler nogle af restriktionerne for hvad politiet må over landegrænserne.
Forslaget lægger også op til fælles patruljeringer og fælles efterforskningshold i grænseområderne. I den forbindelse skal politifolk fra ét land kunne tildeles politimæssige opgaver i et andet land.
Der skal videre etableres »permanente samarbejdsstrukturer«, dvs. et slags fast grænsepoliti ved EU's indre grænser.
Det er to artikler i den oprindelige Schengen-aftale som Kommissionen vil lave om på:
Det er bestemmelserne for »observation« og bestemmelserne for »varm forfølgelse« over grænserne.
»Varm forfølgelse« (også kendt under den engelske betegnelse hot pursuit) er forfølgelse af personer grebet på fersk gerning og af fanger på flugt.
De foreslåede forandringer kan få større konsekvenser for Danmark end for mange andre EU-lande, fordi Danmark hidtil har valgt at holde udenlandsk politi i kort snor.
Hverken tysk eller svensk politi må på egen hånd pågribe personer i Danmark. Tyskland og Sverige har til gengæld ingen tilsvarende geografiske begrænsninger overfor dansk politi. De uudtalte begrundelser for de mere strikse danske regler kan findes i den politiske debat 1997 op til Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet. Udsigterne til at få bevæbnet tysk politi på dansk jord var med til at skabe politisk modstand, ikke mindst i den sønderjyske grænseregion.
Hvorvidt det grundlag nu skal afvikles i retning af ubegrænset tilgang til Danmark for tysk og svensk politis vedkommende, eller om Danmark vil stritte imod, er uklart i skrivende stund.
Forslaget, som blev officielt den 19. juli, har ikke været til diskussion på noget ministerrådsmøde endnu, og har derfor heller ikke været til diskussion i Folketingets Europaudvalg.
»Af hensyn til vores forhandlingsposition i Bruxelles offentliggør vi aldrig den danske holdning. Hvis vi gør det er det i givet fald kun i meget overordnede vendinger,« siger konsulent og fungerende kontorchef Lene Volke Roesen.
Schengen-aftalen var oprindeligt en mellemstatslig konvention som krævede det samlede Folketings accept. Den omfattedes ikke af det danske forbehold mod overstatlig retspolitik.
Forslaget til ændring af Schengens politiregler er udformet som en »afgørelse« på EU-sprog, en beslutning som skal vedtages i enstemmighed.
Det retlige forbehold er derfor ikke til hinder for dansk deltagelse.
Tærskelen for »varm forfølgelse« (hot pursuit) over grænserne sænkes fra de 14 grove strafbare handlinger til alle handlinger som kan give fængsel i et år. Varm forfølgelse skal også tillades til søs og i lufthavne, og ikke kun som i dag over landegrænser. (Forandring af Schengen-aftalens artikel 41).
Der etableres et fast operativt politiarbejde i grænseområder, med fælles efterforskning, patruljering og en fast samarbejdsstruktur
Der sørges for øget udveksling af oplysninger over grænserne herunder efterretninger fra databaser eller filer. Reglerne for hvad som må udleveres skal bestemmes med flertalsbeslutninger i en komité ledet af Kommissionen.
Kilde:
Forslag til Rådets afgørelse om forbedring af politisamarbejdet mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, særligt ved de indre grænser, og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (KOM/2005/317)
»Samarbejde mellem landene er helt nødvendigt, og det kan ikke siges ofte nok. I politiet har vi ikke noget som helst imod at assistere hinanden. Men vor klare holdning er at politiarbejde i Danmark skal udføres af dansk politi, efter danske regler,« siger forbundsformand Peter Ibsen.
Han er også næstformand for den tre år gamle politifaglige organisation Eurocop med hovedkvarter i Luxembourg.
Peter Ibsen er kendt med hovedlinjerne i det forslag om nye Schengen-bestemmelser som NOTAT refererer her på siden. Han mener ikke at forslagets begrundelser er gode nok:
»Mig bekendt er der ikke kommet nogen meldinger om at de gældende regler skulle have forhindret eller vanskeliggjort politiarbejde.«
Det hører også til vore opgaver at sikre borgernes menneskerettigheder. Så er det vigtigt at tilliden til os ikke bliver sat på spil,« siger Peter Ibsen.
Han regner med at forslaget til de nye Schengen-regler vil blive et emne som fællesorganisationen Eurocop skal diskutere på sit kommende halvårlige møde.
»Vi er i forvejen opmærksomme på det nye agentur for EU's ydre grænser i Warszawa. Der er problemstillingen med de nationale styrkers beføjelser noget af den samme,« siger han.