Kommissionen på vej med straffebestemmelser

Den afviste EU-forfatning kan vise sig at være unødvendig. Kommissionen er på vej med straffebestemmelser til ti allerede vedtagne EU-love, selv om EU-forfatningen ikke er vedtaget.
Af Staffan Dahllöf
10. december 2005

EU-domstolens strafferetsdom fra den 13. september (se NOTAT 30.9.2005) har nu givet EU-kommissionen blod på tanden.

I dommen slog EU-dommerne fast at EU-samarbejdet også omfatter beslutninger om fælles strafferet – overtrædelser af EU-love skal straffes på den samme måde i alle medlemslande.

Godt nok står der intet i traktaterne om at EU har sådanne beføjelser andet end inden for et afgrænset område – artikel 31 om organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel.

Og godt nok var mulighederne for at introducere de samme straffe over hele Unionen en af nyskabelserne, og en af de følsomme punkter i forslaget til EU-forfatning – artikel III-271.

Men med den nye afgørelse fra EU-domstolen i ryggen er Kommissionen nu på vej med en række fælles strafferetsbestemmelser, EU-forfatning eller ej.

»Simpelt og hurtigt«

I en meddelelse fra den 23. november skriver Kommissionen at syv allerede vedtagne rammeafgørelser (EU-love som er noget svagere end direktiver), og tre direktiver kan siges at være besluttede på en forkert måde, og med ufuldstændigt indhold.

Det er blandt andet vedtagne rammeafgørelser om falskmøntneri af euroen, om hvidvaskning af penge, om forfalskning af elektroniske betalinger, og direktiver om ulovlig grænseovertrædelse og forurening fra skibe som Kommissionen nu vil lave om på.

Og nu skal det gå stærkt.

Kommissionen vil se en »simpel og hurtig« proces for at lave om på de beslutninger sådan at de også kommer til at indeholde straffebestemmelser.

Det vil så placere det retslige danske forbehold i et nyt og skærpet lys.

Danmark havner udenfor

I en note til Folketingets Europaudvalg påpeger EU-chefkonsulenten Niels Hoffmeyer at der fra politisk side har været nævnt at Domstolens afgørelser rejser problemer, da det retlige forbehold går ud på at Danmark kun kan deltage- i et strafferetligt sam-arbejde på mellemstatsligt niveau.

Sagt på en anden måde: Hvis det lykkes Kommissionen at få lavet de syv omtalte rammeafgørelser til direktiver, vil Danmark ikke kunne deltage, fordi direktiver som hovedregel vedtages ved flertalsbeslutninger.

Og så vil Danmark heller ikke blive omfattet af de nye og udvidede beslutninger.

På den anden side er det ikke sikkert at Kommissionen får sin vilje umiddelbart.

I de forhandlinger som gik forud for strafferetsdommen i september var det ikke kun Danmark som modsatte sig det synspunkt at EU allerede har strafferetsbeføjelser.

Af 15 medlemslande i 2003 gik ikke færre end 11 imod det som senere blev den endelige dom.

Kun den føderalistiske kernetrop Luxembourg, Belgien og Italien, plus Østrig undlod at gå aktivt ind i sagen.

Et ønske om hurtigt at lave om på tidligere beslutninger kan på den baggrund forventes at møde nogen modstand i Ministerrådet.

Nyrup håner kritikere af EU-domstol

EU-kommissionen kan regne med fuld støtte til sine bestræbelser på at indføre strafferet fra de Europæiske Socialdemokraters formand Poul Nyrup Rasmussen.

I sit nyhedsbrev fra den 23. november ironiserer Nyrup over »EU-modstandere som allerede har malet fanden over hele Danmark med påstanden om at vi er blevet snydt siden 1972«.

Og så føjer Nyrup Rasmussen til:

»Men sig mig lige, er der nogen, der går ind for hvidvaskning af penge, falskmønteri og forurening af vore have? Det handler i mine øjne om konsekvens.«

Det kan måske kaldes for en lige højre til Nyrups gamle antagonist Svend Auken som på en høring i Folketinget den 14. oktober kaldte det for uholdbart at EU-domstolen ændrer på EU's forfatningsmæssige grundlag.

Med sin udmelding giver Nyrup også stof til debat i sit allernærmeste bagland.

»Jeg mener at vi bliver nødt til at kikke på at EU-domstolen er meget integrationistisk. Vi skal se på om det kan være rigtigt at EU-domstolen bestemmer på en sådan måde at der opstår sager, hvor der er en helt anden opfattelse blandt regeringer og befolkninger,« sagde den radikale Lone Dybkjær i NOTAT's tænkepausedebat.