NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De har begge stemt ja til unionsprojektet, siden det først i 90’erne blev søsat. De bakker begge op om den foreslåede EU-forfatning. Dermed er beskrivelsen af den EU-politiske lighed sluppet op. Resten er forskelle. Forskelle i stil, forskelle i indfaldsvinkel til EU er markant.
På den ene side har vi Frank Jensen, minister gennem 7 år i Nyrups 9 år lange regeringstid. Først som forskningsminister og siden som justitsminister.
På den anden side har vi Helle Thorning-Schmidt, nyindmeldt socialdemokrat, da Nyrup startede sin regeringstid, medlem af EU-parlamentet i fem år og nyvalgt folketingsmedlem.
For eksempel var Frank Jensen justitsminister, da Danmark tilsluttede sig Schengen-samarbejdet om åbne grænser mellem EU-landene og fælles grænsekontrol udadtil.
Og justitsministeren hed Frank Jensen, da Schengen-land et år senere kom ind i selve EU’s grundlag i form af inkorporering i Amsterdam-traktaten.
Der blev gjort som krævet. Justitsministeren stod last og brast med EU. Der var og er diskussion nok om mange af EU’s tiltag på det justitsministerielle område, men fra justitsministeren lød dengang ikke andet end forsvar for det andre havde vedtaget.
Altså ingen kritisk linie, men på den anden side finder man heller ikke glødende EU-begejstring. Før euro-afstemningen var Frank Jensen at finde blandt dem som kritiserede Nyrups kampagne for at ikke at tage nej-sidens argumenter alvorligt.
Herefter blev hun ansat som politisk assistent i EU-parlamentet, hvorfra hun kunne blive kandidat til EU-parlamentet i 1999. Med hiv og sving, opbakning fra Ritt Bjerregaards kaffeselskab af prominente kvinde-k„ndisser og kun 38 stemmers overvægt slog hun John Iversen og kom ind på Socialdemokratiets 3. plads i EU-parlamentet.
I gruppen med Torben Lund og Freddy Blak gik alt galt. Helle Thorning-Schmidt kunne ikke holde sig til sine ordførerskaber, men udtalte sig til stor irritation om alt, også de andres arbejdsområder. Det endte med at hun fik splittet gruppen, Freddy Blak forlod den, og Torben Lund blev af partikontoret afsat som gruppeformand.
Thorning-Schmidt stemte som det eneste danske medlem af EU-parlamentet i juni 2003 for EU’s nye regler om partistøtte til partier, som er tilstrækkeligt positive over for EU, og ikke til andre.
Som den eneste danske socialdemokrat kunne hun også i april 2004 støtte at EU-politikernes løn skulle stige fra 44.000 kroner til 63.000 kroner som modydelse for en oprydning i rejse- og diætregler.
Som den eneste danske EU-politiker kunne hun ikke fremvise noget overskud på rejsereglerne, da hun altid rejste på business-class-billetter.
Alt sammen noget der næppe viser evne til at kommunikere med de mange EU-skeptikere og kritikere i befolkning og i Socialdemokratiets vælger- og medlemsskare. Netop det som andre socialdemokrater, inklusiv Frank Jensen, tidligere har efterlyst.
De to formandskandidater vil – uanset manglende konkrete EU-politiske forskelle – appellere til meget forskellige vælgergrupper. Så snart EU kommer på tale, vil det være meget svært at skelne Helle Thorning-Schmidt fra en repræsentant fra Det Radikale Venstres super-europæere.
Folketingsmedlem fra 1987 for Aalborg Nord-kredsen.
Politisk ordfører 1993-1994.
Forskningsminister 1994-1996.
Justitsminister 1996-2001.
Politisk ordfører fra 2002.
Medlem af Europa-Parlamentet 1999-2004.
Folketingsmedlem fra 2005 for 10. kreds Østerbro.
Føderalisten eller den kritiske ja-siger?
Ny SF-formand. Holger fik medlemmernes grønne lys til forfatningen, men gik alligevel sin vej. Hvem skal nu lægge kursen for det nye - men delte - ja-parti?