NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Vi har altid set EU og EU’s institutioner som ét af de niveauer, vi vil arbejde på med vores forslag til en bedre verden, herunder en Tobinskat på valutatransaktioner, gældseftergivelse for de fattige lande, lukning af skatteparadiser for multinationale selskaber, våbenhandlere og terrorister. I det arbejde er vi ofte stødt ind i udemokratiske beslutningsprocesser, som ikke burde accepteres af en demokratisk indstillet offentlighed.
Der er positive elementer i forfatningen, f.eks. den øgede åbenhed om afstemninger i Ministerrådet og EU Parlamentets indflydelse på valget af Kommissionen. Men vi vender os mod forfatningen, fordi vi mener at det bliver sværere at fremme de afgørende reformer for en mere retfærdig verden med det foreliggende forslag. Det bliver sværere fordi den nyliberalistiske politik, der allerede var indskrevet i tidligere traktater udvides i forfatningen. En bestemt økonomisk politik hører ikke hjemme i en forfatning.
- Forfatningen åbner for mere markedsgørelse af offentlige ydelser. Der er kommet opfordringer fra f.eks. EU Parlamentet om at der må vedtages klare grænser for hvilke områder, der kan behandles, som om de var en del af det indre marked. Opfordringerne er blevet ignoreret.
- Forfatningen har med fleksibilitetsbestemmelsen gjort det muligt for Ministerrådet at give næsten ubegrænset kompetence til EU. Ligesom denne fremgangsmåde tidligere er brugt til at gennemføre energiliberalisering, kan nye områder blive yderligere kommercialiseret til skade for forbrugerne og demokratiet.
- Forfatningen er et skridt mod et mere militaristisk EU. Det ses tydeligst, når medlemsstaterne forpligter sig til ”gradvist at forbedre deres militære kapacitet”. Det må frygtes at fremtidens EU som nutidens USA, vil bruge militær overmagt til at sikre egne økonomiske interesser.
- Forfatningen gør det muligt for EU-kommissionen at forhandle i WTO på Danmarks vegne om markedsgørelse af uddannelse, sundhed og kultur. Det sker i afsnittet om den fælles handelspolitik, der også fastslår at det er et formål med handelspolitikken at fjerne alle hindringer for multinationale selskabers investeringer internationalt.
Det er ikke kun ATTAC i Danmark, der af disse grunde vender sig mod forfatningen. F.eks. har ATTAC i Belgien, Frankrig og Spanien besluttet sig for at anbefale et nej til forfatningen. I det hele taget har så mange sat sig i bevægelse for et andet Europa at hvis forfatningen lider nederlag, vil vi kunne indgå i progressive alliancer for at sætte et mere socialt, mere demokratisk, EU på dagsordenen. Et Europa, som kan spille en vigtig rolle i kampen for en retfærdig verden.