NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Dagen før havde statsminister Anders Fogh Rasmussen modtaget et fælles brev fra de to EU-kritiske bevægelser JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU’s medlemmer af EU-parlamentet, Jens-Peter Bonde og Ole Krarup, som tilbød deres bistand til afklaringen af, hvordan pengene skal fordeles. De to bevægelser fik intet svar inden mødet. Men Folkebevægelsen sendte talsperson Ditte Staun til Statsministeriet,for at stå klar, hvis hun blev kaldt ind, sådan som Rune Lund (EL) foreslog inde på mødet - men uden held.
Kravet hænger sammen med den ændring i fordelingen af bevillingen til almindelig EU-oplysning, som et flertal i Folketinget vedtog i forbindelse med Finansloven i december 2004. ’ndringen flyttede 1.424.000 kroner om året fra nej-siden til ja-siden. I år, hvor EU-forfatningen skal til folkeafstemningen, får ja-sidens partier således 5.604.000 kroner på denne konto, mens nej-sidens bevægelser og partier må nøjes med 2.363.000 kroner. Det giver ja-siden et økonomisk forspring på 3.241.000 kroner.
"Vi har opfyldt nej-sidens krav", sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen og smilede til pressen, som i stor udstrækning skrev, at nej-siden afviste en ligelig fordeling. Ja-sidens økonomiske forspring forsvandt som dug for solen, da aviserne udkom.