Ja-partier styrer udenom

EU-sager som indenrigspolitik? Ikke i Danmark. Valgforskere konstaterer at partier meget bevidst undlader at tale om EU.
Af Staffan Dahllöf
8. februar 2005

Da Folketingets Europaudvalg i december vedtog en reform af behandling af EU-politikken så var den bærende motivering en ”erkendelse af at EU-politik i stigende omfang også er indenrigspolitik.”

Det var den gang, helt tilbage i sidste år.

En god måned senere, og i slutfasen af valgkampen, er alt som det plejer at være; den politiske arena er renset for EU-stof, med undtagelse af udspil fra Enhedslisten, Minoritetspartiet og Dansk Folkeparti.

Charlotte Antonsen, EU-ordfører for regeringspartiet Venstre og næstformand i Folketingets Europaudvalg, mener ikke at det er underligt:

»EU kommer ikke på dagsordenen fordi det ikke har nogen betydning i afgørelsen om hvem som skal styre landet, Anders Fogh eller Lykketoft? Når det gælder forfatningen så er der jo ikke noget som skelner os fra socialdemokraterne,« siger hun.

Ingen spørger til EU

Men når I siger at EU også er indenrigspolitik, er der så ikke noget som adskiller f.eks. Venstre fra Konservative?

»Nej, der mener vi nok det samme. Der er nogle detaljer som adskiller os fra socialdemokrater, men så heller ikke mere.«

Har du selv prøvet at rejse EU-sager i valgkampen?

»Når man spørger mig, så svarer jeg, men det er ikke ligefrem noget som jeg får særlig mange spørgsmål om.«

Valgforskeren Hans Jørgen Nielsen ved Københavns universitet, siger at EU generelt er et ”lavområde” i befolkningen og nævner som eksempel:

»Da Folketinget nærmest var i opløsning efter det første nej til Maastricht-traktaten i 1992 blev vælgerne spurgt om, hvilke politiske problemområder man mente var de store. Kun syv procent nævnte forholdet til EU. Blandt dem som havde stemt ja, var det kun 11 procent, som så nej-resultatet som et stort problem,« siger han.

Lidt af en illusion

Valgforskeren Lars Bille nævner de to indlysende forklaringer til at EU intet fylder i valgkampen:

»Dels er det noget som splitter partier, dels så har man jo kunnet henvise til at der altid kommer en folkeafstemning. Men det er jo lidt af en illusion at tro at man kan klare det på den måde. En meget stor del af lovgivningen stammer jo fra EU.«

At EU splitter er jo velkendt, ikke mindst i SF hvor et flertal af medlemmerne for nylig stemte ja til at anbefale forfatningen.

Men SF’s EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard afviser at man holder lav EU-profil i valgkampen af taktiske grunde:

Journalisternes fejl

»Jeg var selv til en IT-debat hvor jeg prøvede at skabe opmærksomhed på EU-forslaget om softwarepatent som vi vil standse, og jeg vil gerne tage energi- og miljøsager i EU op i valgkampen. Men når du ikke umiddelbart finder EU-stof på vores hjemmeside, er det fordi vi må prioritere ressourcerne.«

Man kunne ellers få den tanke at EU er noget som SF prøver at undvige her og nu?

»Faktisk ikke. Selvfølgelig støder det nogle fra os, men så tiltrækker det bare andre. Problemet er at journalisterne ikke er interesserede i andet end magtspillet på Christiansborg og de sager som havner på den centrale dagsorden.«

Så hvis jeg spørger dig om en aktuel sag som EU’s næste langtidsbudget; skal der flere eller færre penge til kassen?

»Så siger jeg at EU skal have mere end hvad Ministerrådet lægger op til. Der er vi på Kommissionens linje, men så skal der også gøre op med landbrugsstøtten og regionalfondene, svarer Anne Grete Holmsgaard.«

”Ikke tale om”

For valgforskerne er det alligevel uden for diskussion at EU er et område, partierne bevidst vælger fra, og det af gode grunde.

»Hvad man end siger, så er det stadig noget som slider på sammenholdet. Det har jeg set i besvarelse af spørgsmål til aktive medlemmer i det Konservative Folkeparti, altså dem man vil kunne kalde partisoldater. Mange er uenige i partiets linje,« siger Karina Pedersen, adjunkt ved Institut for Statskundskab i København.

Det billede bekræftes af Hans Jørgen Nielsen, nestor i dansk valgforskning:

»Efter Euroafstemningen holdt jeg et oplæg for ledelsen i partierne på ja-siden. Jeg sluttede af med at sige noget om at de nu skulle huske på at tale om euroen i den kommende valgkamp. ”Ikke tale om”, sagde Venstres daværende partisekreter Claus Hjort Frederiksen.«

Fakta om Folketinget og EU

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlament. Det sammensættes af 175 medlemmer valgt i Danmark, 2 valgt i Grønland og 2 i Færøerne. Folketinget vælges for op til fire år. Nyvalg til Folketinget skal udskrives inden udgang af perioden.

Medlemmerne i dag

I Folketinget er der i dag otte danske partier (mandattal i parantes): A – Socialdemokraterne (52), B – Det Radikale Venste (9), C - Det Konservative Folkeparti (16), F – Socialistisk Folkeparti (12), O – Dansk Folkeparti (22), K – Kristendemokraterne (4), V – Venstre (53), 0 – Enhedslisten (4) samt to færøske (Folkeflokken og Sambandspartiet) og to grønlandske (Attasut og Siumut). Herudover er der tre løsgængere, som blev valgt ind på Venstres liste ved valget i november 2001.

EU-forfatningen

Partierne Socialdemokraterne (A), Radikale (B), KonservativeC, Socialistisk Folkeparti (F) og Venstre (V) anbefaler alle et ja til EU-forfatningen. Partierne Kristendemokraterne (K), Minoritetspartiet (M), Dansk Folkeparti (O) og Enhedslisten (0) anbefaler et nej til EU-grundloven.

Indenfor såvel ja- som nej-partier er der folketingsmedlemmer, der anbefaler det modsatte af deres parti.

EU sætter dagsordenen

Den overvejende del af Folketingets lovgivningsarbejde består i dag i tilpasning af dansk lovgivning til EU-lovgivningen. Buddene lyder på at mellem 50 og 80 procent af de love, der vedtages i Folketinget udspringer af direktiver og forordninger fra EU, men ingen kan give så meget overblik at der kan blive enighed om den eksakte andel af EU-tilpasningsarbejde i Folketinget.

Må magten overlades til EU?

Ja, hvis 5/6 af Folketingets medlemmer stemmer for det, må det overlade magt (suverænitet) til EU. Hvis mindre end 5/6 stemmer for det, så kræver overdragelsen også en folkeafstemning, hvor et flertal af vælgerne stemmer for det. Reglerne om suverænitetsafgivelse står i ? 20 i Danmarks Grundlov.

Folketingets Europaudvalg

For at øge folketingsmedlemmernes mulighed for at påvirke beslutninger i Rådet, har Folketinget siden indmeldelsen i EF haft indflydelse på regeringens politik i EU via et såkaldt "forhandlingsmandat". Det er her Europaudvalget kommer ind i billedet. Udvalget har 17 medlemmer og Claus Larsen-Jensen (A) som formand.