NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det var den gang, helt tilbage i sidste år.
En god måned senere, og i slutfasen af valgkampen, er alt som det plejer at være; den politiske arena er renset for EU-stof, med undtagelse af udspil fra Enhedslisten, Minoritetspartiet og Dansk Folkeparti.
Charlotte Antonsen, EU-ordfører for regeringspartiet Venstre og næstformand i Folketingets Europaudvalg, mener ikke at det er underligt:
»EU kommer ikke på dagsordenen fordi det ikke har nogen betydning i afgørelsen om hvem som skal styre landet, Anders Fogh eller Lykketoft? Når det gælder forfatningen så er der jo ikke noget som skelner os fra socialdemokraterne,« siger hun.
»Nej, der mener vi nok det samme. Der er nogle detaljer som adskiller os fra socialdemokrater, men så heller ikke mere.«
Har du selv prøvet at rejse EU-sager i valgkampen?
»Når man spørger mig, så svarer jeg, men det er ikke ligefrem noget som jeg får særlig mange spørgsmål om.«
Valgforskeren Hans Jørgen Nielsen ved Københavns universitet, siger at EU generelt er et ”lavområde” i befolkningen og nævner som eksempel:
»Da Folketinget nærmest var i opløsning efter det første nej til Maastricht-traktaten i 1992 blev vælgerne spurgt om, hvilke politiske problemområder man mente var de store. Kun syv procent nævnte forholdet til EU. Blandt dem som havde stemt ja, var det kun 11 procent, som så nej-resultatet som et stort problem,« siger han.
»Dels er det noget som splitter partier, dels så har man jo kunnet henvise til at der altid kommer en folkeafstemning. Men det er jo lidt af en illusion at tro at man kan klare det på den måde. En meget stor del af lovgivningen stammer jo fra EU.«
At EU splitter er jo velkendt, ikke mindst i SF hvor et flertal af medlemmerne for nylig stemte ja til at anbefale forfatningen.
Men SF’s EU-ordfører Anne Grete Holmsgaard afviser at man holder lav EU-profil i valgkampen af taktiske grunde:
Man kunne ellers få den tanke at EU er noget som SF prøver at undvige her og nu?
»Faktisk ikke. Selvfølgelig støder det nogle fra os, men så tiltrækker det bare andre. Problemet er at journalisterne ikke er interesserede i andet end magtspillet på Christiansborg og de sager som havner på den centrale dagsorden.«
Så hvis jeg spørger dig om en aktuel sag som EU’s næste langtidsbudget; skal der flere eller færre penge til kassen?
»Så siger jeg at EU skal have mere end hvad Ministerrådet lægger op til. Der er vi på Kommissionens linje, men så skal der også gøre op med landbrugsstøtten og regionalfondene, svarer Anne Grete Holmsgaard.«
»Hvad man end siger, så er det stadig noget som slider på sammenholdet. Det har jeg set i besvarelse af spørgsmål til aktive medlemmer i det Konservative Folkeparti, altså dem man vil kunne kalde partisoldater. Mange er uenige i partiets linje,« siger Karina Pedersen, adjunkt ved Institut for Statskundskab i København.
Det billede bekræftes af Hans Jørgen Nielsen, nestor i dansk valgforskning:
»Efter Euroafstemningen holdt jeg et oplæg for ledelsen i partierne på ja-siden. Jeg sluttede af med at sige noget om at de nu skulle huske på at tale om euroen i den kommende valgkamp. ”Ikke tale om”, sagde Venstres daværende partisekreter Claus Hjort Frederiksen.«
Indenfor såvel ja- som nej-partier er der folketingsmedlemmer, der anbefaler det modsatte af deres parti.