Ja-journalistik for ja-sigere

I kommentaren kritiseres det, at TV-stationerne næsten udelukkende indhenter kommentarer fra EU-propagandister.
Af Erling Böttcher
1. juli 2005

På side 3 bringer vi en sjældent god dokumentation af hvad nærværende blads læsere nok har på fornemmelsen. Ensidigheden i medierne er slående. 4 måneder før en endnu ikke aflyst dansk EU-folkeafstemning kunne især TV-stationerne næsten ikke opdrive andre end ja-sigere at tale med. Og lykkedes det modsatte, var det helt sikkert en politiker fra Christiansborg og fra Dansk Folkeparti.

Det er svært at vide om det er mangel på evner eller mangel på vilje. Journalistiske kriterier eller research kan der i hvert fald ikke være tale om (medmindre man da forestiller sig at politisk debat alene foregår på Christiansborg).

Især på et punkt går det fuldstændig galt for de to TV-stationer. Det er i den helt ukritiske og overdrevne anvendelse af ja-sigernes foretrukne profeter. Tag Dansk Industri, som i sin pro-forfatningskampagne, kunne glæde sig over at have sin chef-lobbyist, Lykke Friis, i TV stort set hver dag. Tag f.eks. Anne Mette Vestergaard, som med sin fortid i Udenrigsministeriet markedsfører bagatelliserings-budskabet helt ud i det groteske, når hun påstår at EU-forfatningen blot er en oprydningsøvelse.

Aviser kan faktisk få lov at være så ensidige som de vil. Anderledes med de to TV-stationer, som får offentlige tilskud for at præstere alsidig og balanceret dækning. Nu er der afsat 5 millioner til at undersøge de to TV-nyhedsudsendelser i forhold til public service-begrebet.

Det kræver næppe dyberegående forskning at konstatere at EU-oppositionen har meget svært ved at komme til orde. Men lad os håbe at den kendsgerning kommer sort på hvidt. Så kunne det måske føre til lidt selvransagelse, i stedet for den rutinemæssig afvisning af al kritik, som TV-stationerne normalt udøver.