Ingen EU-skat, men flere udgifter

I kampen om EU’s langtidsbudget for 2007-2013 lægger formandskabslandet Holland op til at bruge flere penge end i dag. Det har medlemslandet Holland hidtil sagt nej til.
Af Staffan Dahllöf
10. januar 2005

To afholdte ministerrådsmøder om langtidsbudgettet (”finansiel ramme 2007-2013”) har bragt Kommissionens udspil i modvind.

Ved ministerrådsmøde den 16. november var der nul opbakning fra finans- og økonomiministrene til forslaget om direkte EU-skatter til Bruxelles

Og der var – som ventet – ingen britisk forståelse for at afskaffe den særlige britiske rabat på medlemsafgiften til EU fra 1984.

Der er heller ingen mærkbar entusiasme fra medlemslandenes side over for Kommissionens id‚ om at lave om på selve opdelingen, og introducere nye mere tiltalende navne på budgettets hovedområder f eks ”bæredygtig vækst” i stedet for ”strukturforanstaltninger”.

Alle tre forslag indgår i Kommissionens forslag til, hvordan EU skal skaffe og bruge penge i årene 2007-2013.

Nye overskrifter

Efter en budgetdiskussion mellem udenrigsministrene den 22. november noterer det hollandske formandskab at et ”flertal af medlemslandene” går ind for en ny budgetoverskrift ”EU som global parter”.

Foreløbig har kun én af fem nye opdelinger af budgettet fået godkendelse af regeringerne.

Til topmødet i Bruxelles, som finder sted efter at NOTAT er gået i trykken, har det hollandske formandskab dog valgt at bruge Kommissionens nye betegnelser i sit oplæg til topmødets konklusioner.

Bag de stridigheder lurer de væsentligt større politiske stridsspørgsmål om hvor meget budgettet skal tillades at vokse i kommende år, og ikke mindst hvem der skal betale.

Op til topmødet havde det hollandske formandskab også i oplægget til konklusioner valgt at foreslå en grænse for EU’s egne indtægter på 1,24 procent af BNI (medlemslandenes samlede indtægter ).

Principperne inden jul

Det var et andet bud fra formandskabslandet Holland end hvad medlemslandet Holland tidligere har afgivet. Som nettobetalere til EU-kassen har Holland sammen med Tyskland, Storbritannien, 0strig, Sverige og Frankrig argumenteret for et budgetloft på 1,0 procent af BNI. De seneste år har budgettet i praksis ligget på 0,98 procent af BNI selv om det mulige loft siden år 2000 har været 1,24 procent.

Hvad procentkampen endte med for det kommende langtidsbudget vil muligvis fremgå af de vedtagne konklusioner fra topmødet, når denne artikel læses.

De helt konkrete tal for næste langtidsbudget skal der ikke nødvendigvis være enighed om før engang i 2005. Men skal det kunne nås, skal der gerne være enighed om principperne inden jul.

www

Kampen om EU-budgettet var tema i NOTAT nr. 1133 den 8.oktober. De artikler kan (gen)findes på notat.dk