NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
"Der var forskellige ting i forslaget, jeg var utilfreds med, som jeg skrev til udvalgsformanden. Jeg ville gerne have en anden fordeling, en mere fair fordeling mellem partier i Folketinget og i Europaparlamentet, mellem små og store partier og mellem ja- og nej-siden", forklarer Tove Videbæk og tilføjer:
"Jeg reagerede, så godt jeg kunne".
Efter en krævende valgkamp til EU-parlamentet faldt EU-forfatningen endeligt på plads, hvorefter Kristendemokraterne gik i gang med at afklare deres holdning til den nye traktat-tekst. 11. september 2004 vedtog et flertal i partiets hovedbestyrelse at anbefale et nej.
Tove Videbæk var ikke enig med flertallet og bad derpå nej-sigeren Bodil Kornbech om at overtage pladsen i Europaudvalget.
"Nogle af de krav, vi havde stillet, var imødekommet. Men jeg mistede tråden i det," siger hun til NOTAT.
Keld Albrectsen fra Enhedslisten har udtalt at han ikke vurderer at Kristendemokraterne var klar over de økonomiske konsekvenser af aftalen, da I tilsluttede jer. Var du klar over konsekvenserne?
"Nej. Det burde jeg have været. Et eller andet sted har Keld Albrechtsen ret," erkender Bodil Kornbech har svært ved at finde sine ord. "Alle holdninger bør tilgodeses. Hvis vi virkelig vil have en reel debat og at folk skal tage det til sig, så mener jeg også, det er vigtigt at give penge både til ja-og nej-siden, så vi får en bredde i debatten. Det går tabt, når man fjerner det meste af støtten til nej-siden", konstaterer hun.
"Det vil jeg ikke sige. Det er min egen fejl. Det er skrækkeligt - for jeg anbefaler jo selv et nej til forfatningstraktaten," siger Bodil Kornbech, der i dag er klar over at hendes eget parti også mistede støtte med den nye aftale, som i alt har flyttet halvanden million kroner til ja-siden om året.
Hun vil støtte at en ny særbevilling i forbindelse med EU-forfatningen får en mere retfærdig fordeling. Hun er imidlertid ikke længere medlem af Europaudvalget. Ved årsskiftet gav hun pladsen tilbage til Tove Videbæk.
Men hun lover også at slå et slag for en anden fordeling.
"Jeg har hørt at der kommer nye penge i forbindelse med en folkeafstemning. Og jeg vil kæmpe med næb og kløer for en mere rimelig fordeling," siger Tove Videbæk.
”Vi har ikke siddet og regnet på, hvad det betød. Men vi synes ikke at kriterierne er kiksede”, forklarer Anne Grethe Holmsgaard.
”EU-spørgsmålet har jo bevæget sig meget fra det oprindelige ja-nej udgangspunkt”, siger Anne Grethe Holmsgaard og beskriver, hvordan holdningerne i dag er nuanceret i partier og bevægelsers forskellige syn på sagen.
”Pengene skal bruges på at synliggøre EU på godt og ondt,” siger Anne Grethe Holmsgaard og fortsætter:
”Det er vigtigt at få debatten nuanceret. Den største del af befolkningen er jo usikker overfor spørgsmålet.”
Skal de penge så fordeles på samme måde som i den nye aftale om EU-oplysningsmidler?
”Jeg mener ikke at de her principper kan bruges til den bevilling. De kan ikke bruges ved en folkeafstemning. Det er jo en ja eller nej afgørelse. Aftalen skal så være dækkende for alle synspunkter.
Ved euroafstemningen i Sverige gav myndighederne nej-siden flere penge i støtte end ja-siden blandt organisationer udenfor Riksdagen, da støtten til Riksdagens partier gav flere til ja-siden. Kunne en lignende ordning komme på tale ved en ekstrabevilling i forbindelse med folkeafstemningen?
”Det vil jeg ikke afvise,” siger SF-ordføreren i Europaudvalget og tilføjer:
”Det dummeste og mest udemokratiske man kan gøre, er at lave en aftale, hvor nogle bagefter kommer og kan sige at de er blevet snydt.” ib@notat.dk
”Jeg har ikke været begejstret for aftalen. Jeg er modstander af at der skal være et grundbeløb til partierne. Jeg synes at alle skal søge. Men det er de store partier ikke enige i”, konstaterer Elisabeth Arnold.
Men ellers er hun meget tilfreds i aftalens fordeling af midlerne, som har været kritiseret fra nej-siden – især fordi at ja-siden nu får dobbelt så mange penge som nej-siden..
”De to modstanderbevægelser er altid ude efter at fordele midlerne fifty-fifty mellem ja og nej. Det er jeg ikke enig i. Det kan kun være valg til Folketinget og Europaparlamentet, der kan være håndtagene.”
Kan man ikke bruge folkeafstemningerne som pejlemærke?
”Nej”
”Modstanderne gik jo tilbage ved parlamentsvalget i juni 2004. Det er en del af forklaringen på fordelingen. JuniBevægelsen gik fra tre til et mandater”, forklarer Elisabeth Arnold.
Men Folkebevægelsen mod EU bevarede sit ene mandat. Begge bevægelser gik fra 1.066.000 kroner om året til 458.000 om året. Hvordan hænger det sammen?
”Fik JuniBevægelsen ikke flere end Folkebevægelsen? Det mener jeg, de gjorde.
”Nej, de fik det samme beløb – det samme som Europabevægelsen i øvrigt også fik.
”Europabevægelsen får ikke mere et fast beløb”, slår Elisabeth Arnold fast. Hun mener at modstanderbevægelserne burde kritisere Dansk Folkeparti, som fik regeringen til at afvise en forhøjelse af den samlede pulje, der skal bruges til oplysning om EU de næste tre år. Og hun mener at der vil komme en ekstra særbevilling ved en kommende folkeafstemning.
”Det har vi jo tradition for”, siger hun og vil ikke komme ind på, hvordan den skal fordeles.
Der flyttes i alt halvanden million kroner fra nej-siden til ja-siden med den nye aftale. Er det acceptabelt?
”Jeg vil henvise til, hvad Claus Larsen-Jensen har sagt. Undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti er vi enige i udvalget”, svarer Charlotte Antonsen fra Venstre, som er næstformand for Europaudvalget.
”JuniBevægelsen mistede jo mandater ved valget og brugte for mange penge”, tilføjer hun.
Men hvordan passer det med at Folkebevægelsen mod EU bevarede sit antal mandater og blev beskåret på samme måde som JuniBevægelsen?
”.... Det lyder mystisk. Det kan jeg ikke forklare”, erkender hun.
Hvordan med hensyn til en ekstrabevilling i forbindelse med en folkeafstemning...
”Det har statsministeren jo allerede svaret på”.
...skal den fordeles efter samme fordelingsnøgle eller bliver kriterierne anderledes?
”Øhhh.. Det kan jeg ikke svare på”, svarer Charlotte Antonsen.
Helle Sjelle, som er ordfører for Det Konservative Folkeparti i Europaudvalget, bakker også op om udvalgsformanden og den nye aftales fordeling:
”Overordnet ser det fornuftigt ud”, siger Helle Sjelle.
Overordnet? Er der dele der ikke ser så fornuftigt ud?
”... Vi kommer til at drøfte om der skal sættes flere penge af til forfatningsdiskussionen.”
Den nye aftale om støtte til generel EU-oplysning giver ja-siden dobbelt så meget som nej-siden. Skal en ny bevilling ved en folkeafstemning fordeles på samme måde?
”Det kan jeg ikke svare på”, svarer Helle Sjelle.
JuniBevægelsen og Folkebevægelsen forsøger at skabe et billede af at den nye bevilling til EU-oplysning og debat for de 3 år 2005-06-07 er udtryk for en konspiration, der har til formål at ramme de to nej-bevægelser. Det er selvfølgelig en meget god måde at tiltrække sig opmærksomhed på, når man kan anbringe sig selv som offer for en konspiration. Det har bare intet at gøre med det faktiske forløb og indhold af forhandlingerne om den nye bevilling.
Da NOTAT - trods en længere samtale - ikke dækker de faktiske forhold skal jeg her gennemgå disse i det følgende.
Bevillingen til EU-oplysning og debat har eksisteret siden en beslutning herom efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. I hvert tilfælde har der været tale om en tidsbegrænset bevilling for et antal år ad gangen. Når en aftale udløber, så er der ikke på forhånd nogen garanti for at der i Folketinget er politisk flertal for en ny bevilling. Det afhænger af den politiske vilje fra et flertal af partier til at bevilge pengene hertil.
På daværende tidspunkt var det langtfra sikkert at der politisk kunne samles et flertal om en ny bevilling. Finanslovens flertal bygger på regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Først i foråret 2004 påbegyndtes for alvor overvejelserne om en ny 3-årig bevilling, fordi det skulle være en del af Finansloven for 2005. Opgaven var for Folketingets Europaudvalg at få tilslutning hos partierne til en ny bevilling at afklare beløbets størrelse, samt at sikre fordelingskriterier, som også kunne forny EU-debatten og oplysningen i forhold til de hidtil gjorte erfaringer.
Diskussionen blandt partierne i Europaudvalget tog sit udgangspunkt heri og i at fastlægge principper og det samlede beløb, og ikke at diskutere den konkrete krone og øre fordeling. Partierne i udvalget var enige i hovedprincipperne inden Europaparlamentsvalget i juni 2004, som helt uafhængigt af disse principper ændrede den danske repræsentation i Europaparlamentet. Al snak om at noget er lusket igennem, er uden sammenhæng med virkeligheden. Alle partier i Folketinget og i Europaudvalget har igennem denne meget lange periode deltaget aktivt i forhandlingerne om en ny bevilling. Alle forudsætninger for aftalen har været kendt af alle, da det har foreligget skriftligt. Det er vist første gang at forhandlingerne om EU-oplysningsbevillingen har taget så lang tid og med deltagelse af alle i alle forhandlinger.
De 2 bevægelser i Europaparlamentet har derfor historisk aldrig deltaget i disse forhandlinger.
Udgangspunktet for Europaudvalget var at vi ønskede en pristalsregulering af det samlede tilskudsbeløb. Det årlige tilskud ses som en generel støtte til en bred debat om Europa, omfattende det løbende samarbejde i EU - både generelt og i enkeltsager, udvidelse, reformer, forholdet til omverdenen, fremtidens Europa. Samtidig var der et ønske om at der særskilt til den kommende folkeafstemning om Forfatningstraktaten blev afsat ekstra midler til debatten herom. Et flertal af partier i Europaudvalget, nemlig Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Radikale, SF og Kristendemokraterne indstillede at der årligt de næste 3 år skulle afsættes 25 mio.kr. til den løbende debat, og at der til Folkeafstemningen om Forfatningstraktaten skulle afsættes ekstra 25 mio.kr. Samlet 100 mio.kr. over de næste 3 år.
Dansk Folkeparti tog et generelt forbehold for den nye bevilling. Blandt de øvrige partier var der en klar fornemmelse af at Dansk Folkeparti under Finanslovsforhandlingerne med regeringen ville gøre, hvad de kunne for at afskaffe bevillingen eller i hvert fald afskaffe den del af bevillingen, der går til partier og bevægelser i Folketinget og i Europaparlamentet.
De 60 mio.kr. er således udgangspunktet for de midler, der er til rådighed for de næste 3 år.
Vedr. fordelingen af midler var der efter ønske fra Nævnet et behov for at stramme kriterierne for partiernes og de 2 nej-bevægelsers anvendelse af midlerne, herunder også deres regnskaber og afrapportering. Samtidig var det nødvendigt at sikre kriterier, som er sammenlignelige med partitilskudsreglerne, men med skelen til at alle aktører uanset størrelse og hvilken folkevalgt forsamling, de er repræsenteret i, har et ensartet grundtilskud. Derfor var der blandt partierne enighed om at det kunne sikres ved at 1/3 fordeles ligeligt mellem partier og de 2 bevægelser som en slags grundtilskud, 1/3 efter repræsentation i Folketinget og 1/3 efter repræsentation i Europaparlamentet.
Den særlige ordning for Europabevægelsen løb ud den 31/12-2004. I Europaudvalget var der et ønske om at der bliver indført objektive kriterier, som forudsætning for at man kan søge tilskud, dvs. at ingen organisationer på forhånd er garanteret noget bestemt tilskud. Det afhænger af at man opfylder de objektive kriterier og at man i øvrigt kommer med en kvalificeret ansøgning. Hermed følges de objektive fordelingskriterier, som i øvrigt kendes fra Folkeoplysningsloven og Tipsloven. Tilskuddene er farveblinde i forhold til ansøgningerne, herunder om de er for, imod eller midt imellem i holdningen til EU. Derfor er det rent vrøvl, når det hævdes at Europabevægelsen m.fl. på forhånd er garanteret flere penge end de to nej-bevægelser i Europaparlamentet. Omvendt må det være klart at enten får man tilskud som folkevalgte eller også får man som NGO’er. Hvem der opfylder kriterierne og leverer gode ansøgninger må komme an på en prøve i forhold til beløbet på 2,2 mio.kr.
For at sikre at organisationer, der har Europa som en del af deres arbejde, ikke bare skal danne nye organisationer af tilskudsmæssige årsager, og for at sikre at flere organisationer kan øge deres engagement i debatten, er der afsat 10 puljer over 3 år til integration af Europadebatten i deres arbejde. Hermed får de lidt substral hertil, men de engagerer til gengæld deres organisationer.
Endelig var der allerede i 2002 et stort ønske om, at ikke-kommercielle radio- og TV-stationer engagerer sig endnu stærkere i Europadebatten. Derfor afsættes nu 1,5 mio.kr. årligt hertil.
De store arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer, der selv har midler, er ikke tilskudsberettiget. Hvem der søger og til hvad, kan ingen vide på forhånd.
Som det fremgår af ovennævnte forløb og forudsætninger for forhandlingerne, så må det stå helt klart at det ikke har hold i virkeligheden, når nogen nu vil hævde at den nye tilskudsordning er lusket igennem. (Forkortet af red.)
Svar fra redaktionen: NOTAT afviser, at vi ikke har dækket de faktiske forhold.