NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Han har længe brugt netop USA's George W. Bush som argument for at EU skal blive stærkt på verdensscenen, og tilmed skal kunne intervenere ved hjælp af militære styrker i hele verden.
Der bliver også talt om nødvendigheden af at opbygge en ny, 'værdibaseret' stormagt.
Men en sådan har verden jo allerede – nemlig USA!
Alle USA's indgreb rundt omkring i verden er sket i menneskerettighedernes og demokratiets navn, officielt. Reel fører USA en benhård politik for at varetage egne økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser. Hvad får visse SF'ere til at tro at det skulle være anderledes for EU? Her kommer da spørgsmålet til Holger K. Ville du have konkluderet anderledes, hvis Kerry havde vundet? Svaret er formentlig nej.
Bushs genvalg er et skinargument, der viser at selv Holger K. er hoppet på vognen om europæiske værdier, som skulle være bedre end andre landes, og som vi skal præge verden med. Som om netop Europa i sin historie ikke har præget verden tilstrækkeligt med sine værdier, tænkt blot på kolonitiden, verdenskrigene eller EU's landbrugspolitik.
I al den tale om EU som modmagt til USA kan man skimte en opfattelse af 'amerikanere' versus 'europæere', som nærmest essentialistiske størrelser uafhængig af tid og politiske magtforhold.
Derfor er et lille flertal i SFs hovedbestyrelse også villige til at give mere magt til EU, selv om konservative og neo-liberale regeringer behersker ministerrådet i disse år. Men dermed ser man faktisk ikke EU som en politisk kampplads – da ville man vel ikke frivilligt give mere magt til sine modstandere, ej heller forsøge at hjælpe sin politiske modstander, statsminister Anders Fogh Rasmussen over hans problem med den kommende folkeafstemning. Tværtimod synes EU og 'Europa' at være blevet et ideologisk projekt i sig selv for SF-toppen, akkurat som i Europabevægelsen.
Kan man forestille sig en stormagt, som ikke bruger sin magt til primært at varetage sine egne interesser, herunder sine egne store koncerners interesser?
Selvfølgelig kan europæiske regeringer også gøre noget godt, det manglede bare andet. Men prøv at se på, hvilke interesser EU og ikke mindst EU-kommissionen faktisk varetager i handelspolitikken, i landbrugspolitikken, i liberaliseringerne til fordel for de store multinationale firmaer, som jo primært er vestlige. Striden mellem USA og EU er efter min mening primært en fætter-kusine strid. De virkelige tabere i bl.a. WTO er u-landene.
Det er hos et reformeret FN, hos de nye ledere i Sydafrika, Brasilien og Indien at håbet om en bedre verdensorden ligger.
Det virker, som om nogle europæere, akkurat som mange amerikanere, fejlagtigt tror at netop vores stormagt da kun vil gøre godt i verden. Men Holger K's drøm om den søde, grønne og røde stormagt er en illusion. Og det 'nationale kompromis' fjerner ikke illusionsnummeret ved besværgende ord om at "traktaten ikke indebærer skabelsen af en europæisk hær". Er det næste gang Holgers drenge, der skal stå sammen med Frankrig i Elfenbenskysten?