ARTIKLER


Hold mund og stem ja

Lederen af den europæiske nej-kampagne kommer med en skarp kritik af folkeafstemningen om EU-grundloven i Spanien
Af Thomas Rupp
25. februar 2005

I sin officielle udskrivelse af en folkeafstemning annoncerede den spanske regering en ”kampagne af institutionel karakter med det formål at informere borgerne om datoen for folkeafstemningen, afstemningsproceduren og krav og fremgangsmåde ved brevstemme-afgivning.

”Det er en meget god idé og 100 procent legitimt.At fremstille noget anden end neutral information vil derimod ikke være legitimt.

Den spanske medielovgivning forbyder bevidst vildledende, unfair eller underbevidstheds-påvirkende PR.

Den nationale valgkommission definerer denne form for propaganda som “enhver aktivitet eller udsagn bestemt til at vinde eller retningsbestemme den offentlige mening”.

Lad mig gentage dette for at gøre det helt klart: Den spanske lovgivning forbyder den spanske regering at udføre nogen form for aktivitet eller udsagn beregnet til at sikre et ”ja” ved den kommende folkeafstemning den 20. februar 2005.

Men hvad gør regeringen i praksis?

På TV læser nationale berømtheder dele af EU-forfatningen, for eksempel ved at lovprise “friheden til at ytre sig,” som vi får med EU-forfatningen! Måske er den frihedsrettighed et fremskridt i Spanien, men så vidt jeg ved, har vi den allerede, har vi ikke?

Trods dette starter Udenrigsministeriets hjemmeside med disse ord af udenrigsministeren:

”Den europæiske integrations-proces er det mest håbefulde og fremskridtsvenlige politiske projekt for de seneste generationer.

”Det lyder ikke specielt neutralt i mine ører!

Når man taler med de spanske kampagnefolk som er imod EU-forfatningen, vil man blive overbevist om at der er utallige eksempler på at den officielle ”institutionelle” kampagne er meget skæv, og absolut ”bestemt til at vinde eller retningsbestemme den offentlige mening”.

Ups, var det ikke valgkommissionens definition af illegitim ”propaganda”?

Efter klager fra aktivistgrupper måtte regeringen modtage en – kun halvhjertet - reprimande fra valgkommissionen.

Information behøves

Information er trods dette meget nødvendig. Ifølge meningsmålingerne fra januar 2005 ved ni ud af ti spaniere ”lidt” eller ”ingenting” om EU-forfatningen.

På samme tid forventer alle en ja-procent på omkring de 80 eller mere. Hvordan skal man forstå det? Skriver spanierne en blankocheck til EU? Hvorfor vil de det?

Måske fordi de spanske politiske ledere konstante meldinger lyder som f.eks. denne af socialministeren:

“Europa har været meget positivt for Spanien .. Alt dette vil blive konsolideret med den nye EU-forfatning”.

Eller som turistministeren: ...forfatningen er... ikke kun vores politiske fremtid. men .garantien for europæernes velbefindende og livskvalitet i fremtiden”.

Er dette ikke en oplagt sag for for Jo Leinens nye ”forfatnings-menings-politi”?

I mine ører lyder det som høvdinge, der fortæller deres stamme: “Hvis du siger “nej” til EU-forfatningen er de anti-europæer! Vi skylder EU, så hold nu mund, stem ja, og stop med at stille dumme spørgsmål! EU-forfatningen er løsningen på alle vore problemer!”.

Og ifølge spanske aktivister, er de spanske medier lige så optaget af at fortælle deres læsere om EU-forfatningens velsignelser.

Betyder det forhold at der er nogen gode punkter i den foreslåede tekst at EU-forfatningen kun har åbenbare og udelukkende positive følger for Spanien og Den Europæiske Union?

Hvis du køber en bil, hvad for en slags information behøver du? Vil du udelukkende høre om fordelene? Eller vil være lige så interesseret i at høre om de dårlige bremser, før du træffer din beslutning om at købe eller lade være?

Nej, jeg er komplet chokeret – dog ikke rigtig overrasket – over den spanske ja-kampagnens stil og udførelse.

Især i Spanien, hvor meningsmålingerne er stort i EU-forfatningens favør, kunne regeringen have slappet af og givet deres borgere en reel chance for at diskutere forfatningen.

Hvis teksten er så stor en succes, skulle det være en let sag at håndtere selv den hårdeste kritik på en fair made: Ved en åben og offentlig debat og lige midler til begge sider.

I et moderne demokrati burde det være en den normale måde at håndtere sagerne. Men jeg er bange for at Spanien er på vej til at statuere et eksempel for de andre kommende folkeafstemninger, desværre ikke som et godt, men som et dårligt eksempel.

Thomas Rupp er leder af de europæiske nej-kampagne med hovedkontor i London. Kommentaren er tidligere bragt i internetavisen euobserver.com