NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Har I hørt det. Det er ganske vist. Vi skal stemme om en meget fornem forfatning, som er så storslået og magnifik at den ikke tåler at blive sendt til godtfolk eller åbnet eller læst.
Det er bare en lille uskyldig traktat, som de andre. En forfatnings-traktat, hedder det i spindoktorsprog.
Det er ganske vist: Den nye traktat vil forenkle samarbejdet og gøre det lettere at forstå.
Lad os se efter?
Med forfatningen er den nogen gange hos den nye Unions-udenrigsminister.
Andre gange hos ministeren sammen med et flertal i Kommissionen.
Andre gange igen hos medlemslandene, med eller uden udenrigsministeren, med eller uden Kommissionens opbakning..
Nogen gange ligger initiativet hos Kommissionen uden udenrigsministeren, andre gange med udenrigsministeren, men den kan også være hos både Kommissionen, udenrigsministeren og medlemslandene.
Det er ganske vist. Det er enkelt og ligetil.
De fylder tilsammen 500 sider. Jeg har lavet et 100 siders indeks. Det er den sværeste opgave i mit liv.
Forfatningen er fyldt med dårlige oversættelser, politiske oversættelser, gentagelser og endnu værre: Nogle steder siger den A, andre steder minus A.
Det bliver så op til Domstolen at beslutte, hvad der skal være grundlov i EU.
Kernen kan formuleres på én linje:
”Love vedtages af et simpelt flertal i folketinget”.
Sådan får vi nye love. Sådan ændrer vi de bestående.
Vi kalder det folkestyre. Vi vælgere har altid det sidste ord. Nu tilbydes vi at slippe for at tælle til 90 af folketingets 179 medlemmer.
Kun én dansker skal kunne stille lovforslag.
Forfatningen fjerner på en række nye områder retten til at stille forslag fra alle andre danskere end Mariann Fischer Boel.
Og det kan blive mere enkelt:
Fra 2014 behøver der slet ikke være danskere med til at stille forslag.
Fra Kommissionen sendes forslag til Ministerrådet.
Her skal loven vedtages af et kvalificeret flertal på 232 stemmer, hvor den danske minister råder over 7 af 321 stemmer.
Det ændres til 7 af 345 stemmer i 2007, hvor der skal fastlægges nogle nye overgangsbestemmelser.
Der indføres så et nyt dobbelt flertal fra 2009, hvor en lov skal vedtages af 55 % af landene, dog mindst 15 lande, som samtidig skal repræsentere 65 % af EU-landenes befolkning
Danmark har 5.397.000 borgere, Tyskland har 82.531.700. Der er i alt 458.599.300 borgere, og 65 % er 298.082.350.
Det er ligetil, men lidt forenklet. For nogen gange skal vi bruge 72 % , og andre gange skal vi bruge 75 % af landene, eller 80 % af landene eller dem alle.
Grundlove er normalt til for at beskytte vælgerne mod politikerne. EU-forfatningen gør det modsatte: den beskytter politikerne og embedsmændene mod vælgerne og vore valg.
Love forberedes i dag i 3000 arbejdsgrupper under Kommissionen.
85 % af alle love vedtages i 300 arbejdsgrupper under Ministerrådet.
Hverken folkevalgte eller vælgere kan følge med. Det er ret enkelt, men så kommer besværet med de folkevalgte i EU-parlamentet.
Nogen gange kan de forstyrre arbejdet med ændringsforslag under førstebehandlingen med almindeligt flertal.
Nogen gange kan de stille ændringsforslag til andenbehandlingen med absolut flertal af medlemmerne.
Det er 367 medlemmer, medmindre et medlem er blevet minister eller er død, så er det 366 eller et andet tal, som det heldigvis er nok at formanden for EU-parlamentet kender.
Dem behøver vi heller ikke bekymre os for, for de er ikke på valg.
Hvis Kommissionen støtter et ændringsforslag fra EU-parlamentet, ændres stemmereglerne i ministerrådet.
Nu skal alle lande være enige, hvis de vil ændre i ændringsforslaget.
Hvis alle lande ikke er enige, bliver det lidt mere enkelt igen.
Så kan de bare se bort fra ændringsforslagene og vedtage det, som de 15 lande med 298.082.350 borgere bag sig er enige om.
Men så kan et absolut flertal af EU-parlamentets medlemmer, som nogen gange er 367, få indkaldt et særligt forligsudvalgsmøde, og så kommer der 25 repræsentanter fra Parlamentet og 25 fra medlemslandenes ambassader og forhandler bag lukkede døre.
Men hvis nu en tredjedel af de nationale parlamenter snakker sammen og fastslår at Kommissionen har overtrådt nærhedsprincippet, forlader vi enkelheden for en stund.
Kommissionen skal nu overveje protesterne, men den kan heldigvis bare lade som ingenting og køre videre med de 15 lande og de der 298.082.350 indbyggere, som i mellemtiden kan være ændret gennem nye medlemslande eller nye folketal, som for enkelthedens skyld kun beregnes en gang imellem.
Hvis nogen skulle være i tvivl skriver man i art. I-6 at enhver EU-regel, måske vedtaget af ukendte embedsmænd i en ukendt arbejdsgruppe på et ukendt tidspunkt, altid går forud medlemslandenes egne grundlove.
Hvis den danske højesteret eller den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe skulle få en sag om at en overladt kompetence er misbrugt, er det kun Unionens egen Domstol i Luxembourg, som må dømme.
De dømmer oftest for mere magt til Bruxelles.
EU-forfatningen er ingen harmløs traktat. Den gør reelt EU til en stat.
EU-grundloven bliver vores reelle grundlov, hvis vi vedtager den. Det kan jeg ikke anbefale.
Kronikken er en del af Jens-Peter Bondes tale til JuniBevægelsens landsmøde den 2. april 2005.