NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs har indgået en aftale med Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om ”støtten til fremme af debat og oplysning i Danmark om den Europæiske Union”. Der er tale om de såkaldte nævnsmidler, som er en del af finanslovsaftalerne.
Hidtil har nævnet heddet Nævnet vedrørende EU-oplysning, men fremover hedder det Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa. Men det er langt fra den mest dramatiske ændring, som de syv partier vedtog, da aftalen blev indgået den 30. november.
Men i fremtiden afsættes en pulje på 8,0 mio. kr. årligt til partier og bevægelser indvalgt i Folketinget og/eller Europa-Parlamentet. De fordeles med en 1/3 fordelt i ”lige store portioner til alle partier i Folketinget og til dansk bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet. 1/3 fordeles til partierne efter antal mandater i Folketinget og 1/3 til partierne og bevægelserne efter antal mandater i Europa-Parlamentet”.
Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen er først blevet underrettet om aftalen flere dage efter indgåelsen. Aftalen giver 457.143 kroner om året til Folkebevægelsen mod EU og det samme beløb til JuniBevægelsen.
”Det er omkring en trediedel af, hvad vi hidtil har fået”, oplyser Britta Darre, som er landssekretær i JuniBevægelsen.
JuniBevægelsen mistede to af sine tre mandater ved valget til Europa-Parlamentet i juni, mens Folkebevægelsen mod EU fastholdt sit mandat.
”Alligevel skal vi ifølge aftalen have mindre end halvdelen af hvad vi får i dag”, forklarer landssekretær Poul Gerhard Kristiansen fra Folkebevægelsen mod EU og tilføjer:
”Det viser at vi i praksis skæres ned, selv om mandattallet er det samme, til trods for at den samlede pulje er uændret. Jeg tvivler stærkt på at alle forligsparter har været bevidste om konsekvenserne af aftalen. Og man må spørge, hvor pengene så går hen og hvor meget det fremmer demokratisk debat og alsidig oplysning.”
Nævnet vedrørende EU-oplysning havde en lignende pulje. Nævnet oplyser at den især gik til Europabevægelsen og Nyt Europa samt mindre organisationer som Europæisk Ungdom, Europa 2000 og Fagbevægelsen mod Unionen, hvoraf sidstnævnte er den eneste, der ikke befinder sig på ja-siden ved en kommende folkeafstemning. Europabevægelsen oplyser at den har 1600 medlemmer. Nyt Europa oplyser at den har 600. Til sammenligning oplyser Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen at de har henholdsvis 4.000 og 2.700 medlemmer.
– Hidtil har Europabevægelsen fået det samme som os. Det vil være helt grotesk, hvis de i praksis bevarer deres tilskud, mens vi halveres, påpeger Poul Gerhard Kristiansen fra Folkebevægelsen mod EU.
Sådan tegner det generelle billede sig efter sidste uddeling af EU-nævnsmidler. Resultatet er tre gange så mange penge til ja-siden.
Hvis man ser på, hvem blandt bevillings-modtagerne der er henholdsvis EU-positive eller EU-kritiske, så går i første omgang retfærdigt til, i og med at alle ansøgerne fik ca. 15-20% af det ansøgte beløb. Altså skulle der jo være balance.
Men ser vi på beløbene, tegner ubalancen sig klart til fordel for ja-siden på grund af langt større og flere ansøgninger.
Det betyder at ja-siden har fået ca. 1,3 millioner kr. mens nej-siden har fået ca. 400.000 kroner. De ikke-placerbare, der angiver sig selv til at være objektive eller ikke-stillingtagende har så fået de resterende 2,3 millioner kr.
Og de ressourcestærke befinder sig i større omfang på ja-siden end på nej-siden.
Dette forstærkes jo af at det nuværende EU-nævn i denne 3-årige periode er blevet pålagt i højere grad at tilgodese større, landsdækkende projekter frem for lokale.
Det betyder at der skal udnævnes en ny bestyrelse, som godt kan være den samme og der skal tages stilling til om administrationen som hidtil skal ligge hos Dansk Folkeoplysnings Samråd, der er fælles sekretariat for de danske oplysningsforbund.
Ligeledes skal diskuteres og afklares blandt beslutningstagerne i Folketinget, hvordan bevillingspraksis skal være fra den nye bevillings start og hvordan bevillingen, som ligger i den nye finanslov på 20 millioner kr. pr. år, skal fordeles.
De 20 millioner, som er bevilget i den nye finanslov, er det samme samlede beløb som hidtil har været til fordeling mellem EU-nævn, partier og bevægelser hvert år.