Greenpeace terrordømt efter EU-opskrift

Greenpeace blev dømt efter de antiterror-regler som EU-kommissionen tog initiativ til i 2001. Danmark kopierede oplægget og kom EU-beslutningen i forkøbet.
Af Staffan Dahllöf
30. juni 2005

15 miljøaktivister skal bøde 1.500 danske kroner hver for at ulovligt have hængt et banner mod gensplejset foder på landbrugets hovedkvarter Axelborg i København. Det er normal retspraksis, og Greenpeace-medlemmer har været ude for det før.

Men som noget nyt blev også organisationen Greenpeace Norden draget til ansvar. Pris: 30 000 kroner i bøder. Antiterror-reglerne udtænkt i EU gjorde det muligt.

Politianklager Jens Rasmussen ville have Greenpeace idømt 100.000 kr. i bøder, men var alligevel tilfreds med dommen:

»Man kan have tvivl om 30.000 er afskrækkende nok, men dommen fastslår organisationens ansvar. Politiske aktiviteter skal holdes indenfor lovens rammer,« sagde han efter domsafsigelsen i Københavns Byret.

»Det gik som man kunne frygte. Det er uhørt at terrorpakken rammer organisationer som bruger ikke-voldsmetoder. Greenpeaces aktioner er baseret på principper om civil ulydighed hvor individet tager ansvar for sine egne handlinger. Det bør man ikke straffe kollektivt,« sagde advokat for Greenpeace, Steen Bech.

Udmøntet på terrorister

Lovændringen, som gjorde dommen mulig, blev indført med den såkaldte terrorpakke i 2002 (se tema i NOTAT 24.9.2004). Greenpeace Nordens generalsekretær, svenskeren Lennart Daléus, mener at den danske lov må laves om.

»Den her dom viser med al tydelighed at de politikere og andre, der udtrykte bekymring for at terrorpakken også kunne bruges til andet end til at ramme international terrorisme, har fået ret. Dommen er et brud med de fundamentale principper i et demokratisk retssamfund om at individet er ansvarlig for egne handlinger – denne sag betyder at der reelt er indført kollektiv afstraffelse i Danmark,« siger Lennart Daléus, og tilføjer:

»Jeg har konstateret at man både i Norge og Sverige – da de gennemførte deres »terrorpakker« – sikrede sig at loven ikke på den her måde kunne misbruges. Vi håber at de danske partier nu står fast på de udtalelser de kom med, da man indførte terrorpakken, og nu ændrer loven, så den udelukkende retter sig mod det, den var tiltænkt, og ikke til at stække civilsamfundet.«

Frank Jensens kopilov

Efter terrorangreben den 11. september 2001 var den danske regering hurtig til at tage affære. Daværende justitsminister Frank Jensen fremlagde en pakke af love til terrorbekæmpelse, inden EU vedtog sin rammeafgørelse om samme emne, men pakken var i realiteten en kopi af Kommissionens udspil:

»Lovpakken er en afskrift af forslaget til rammeafgørelse. Danmark vil medvirke positivt til at forslaget bliver vedtaget i EU,« bekræftede Anne Kristine Axelsson, fuldmægtig i Justitsministeriets Strafferetskontor over for NOTAT i efteråret 2001.

Jyllands-Posten ude med riven

Jurister og enkelte pressestemmer rejste den gang kritik imod risikoen for utilsigtede følger af den foreslåede lovpakke.

På en høring i Folketinget sagde Jacob Lund Poulsen, formand for Advokatrådet:

»Hele lovpakken er ikke baseret på FN-konventioner mod terrorisme. Her er en klar risiko for at man fra Folketinget lader sig rive med.«

Jyllands-Posten skrev i en leder den 31 oktober 2001:

»Der er kun én rimelig besked til Justitsministeriets embedsmænd: Om igen! Forslagene indeholder så grundlæggende og urimelige angreb på borgernes retssikkerhed at en gennemførelse af lovpakken ville være intet mindre end et opgør med retssamfundet.«

Men med enkelte lempelser, indført af VK-regeringen, blev terrorpakken vedtaget den 6. juni 2002 – en god uge inden man i EU-kredsen var blevet enig om det samme.

»Nu må vi mobilisere de politiske partiers retsordførere. Loven må laves om,« siger Mads Christensen, talsmand for Greenpeace Danmark.

---

Mere politi- og efterretnings-samarbejde

Ingen tænkepause. Stats- og regeringscheferne vedtog en styrkelse af politi- og efterretningssamarbejde i skyggen af kriserne om forfatningen og budgettet.

BRUXELLES (NOTAT) – Forfatningskrisen og kampen om budget-pengene blev de to alt andet overskyggende temaer for EU-topmødet i sidste uge. Men i skyggen af de to krisetemaer er der tilsyneladende enighed om at forstærke og udvide politisamarbejdet mellem medlemslandene.

Handlingsplanen for at skabe et »et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed« – Haag-programmet – tog EU-topmødet til efterretning. EU skal skabe en strategi for at modvirke 'radikalisering og rekruttering af terrorister'.

Til det formål skal der etableres en 'analysekapacitet' placeret i Ministerrådets sekretariat – noget der kan føre tanken hen til en fælles efterretningstjeneste, fremgår det af slutkonklusionerne fra topmødet.

Mere overvågnings-samarbejde

Samtidig indebærer placeringen under Ministerrådet en styrkelse af det mellemstatslige samarbejde – ikke nye arbejdsopgaver til den overstatslige Kommissionen.

I sluterklæringen fra topmødet bliver der også opstillet en forholdsvis detaljeret liste over prioriteringer for terrorbekæmpelse:

Medlemslandene skal forsat arbejde med udveksling af efterforskningsoplysninger og prøve at enes om regler for registrering af data vedrørende al elektronisk trafik.

Der skal opstilles fælles regler for at forhindre misbrug af velgørenhedsorganistioner til uønskede formål. Endelig skal EU oprette et netværk af eksperter, som skal give teknisk assistance til terrorbekæmpelse i lande udenfor EU.

Formandskabets konklusioner efter EU-topmødet findes på www.euo.dk/dokumenter/raadet/DER/16062005