Fra folke-afstemning til fokusgrupper

Folkeafstemningen 27. september blev aflyst. Nu forestiller nogle sig at tænkepausen med bl.a. såkaldte folkehøringer skal munde ud i et dokument om »danskernes« holdning til EU. Den plan hviler på et perverteret demokratibegreb.
Af Drude Dahlerup
14. november 2005

»Demokrati er samtale«, sagde Hal Koch. Det er vigtigt at slå fast at denne samtale ikke kan erstattes af spindoktorenes newspeak til folket. Ej heller kan demokratiet alene hvile på samtale mellem politikerne og befolkningen. Nej, demokrati som samtale indebærer først og fremmest debat om politiske emner mellem medborgerne i demokratiet.

De mange danske folkeafstemninger om EU har netop medført at der blev snakket EU på arbejdspladsen, mellem venner og hjemme ved køkkenbordet. Og så naturligvis ved alle møderne i forsamlingshuset, i beboerhuset, på universiteterne og på højskolerne samt på alle de virtuelle mødepladser på nettet.

»Politikerne satser på folkelig EU-debat i TV«. Sådan lød Berlingske Tidendes overskrift den 4. september, ledsaget af en tegning hvor familien Danmark modvilligt er blevet lænket til TV-apparatet til 5 timers EU-høring direkte på DK4!

Min røde alarmlampe blinker. Der er noget helt galt. Europa-udvalget er nu ved at iværksætte Margot Wallströms plan D. Debatten skal i gang her under EU's tænkepause, og der er afsat 14 millioner til tænkepause-debatten. Der er mange gode ideer i forslagene, men også nogle, der er katastrofale, set fra et demokratiperspektiv.

Kan folkehøringer erstatte folkeafstemningen?

Der skal være store folkehøringer på TV. Til sådanne inviteres nogle almindelige danskere, måske endog et repræsentativt udsnit. For »n dag er de så folket. De vil blive udsat for diverse eksperter og politikere, og mine kolleger på Syddansk universitet vil sikkert igen stille op og måle om disse arme mennesker skifter holdning på grund af dette menings-bombardement. Men er der noget galt med folkehøringer. Jo, de kan skam være udmærkede, men under visse omstændigheder kan de reelt være med til at undergrave demokratiet:

Ved den første store folkehøring om EU for nogle år siden skete det forudsigelige: I starten kom de indbudte borgere med deres egne spørgsmål og tvivl. Formuleringerne var ofte nye, og spørgsmålene ofte knyttet til dagligdagens erfaringer. Men efter at have været gennem vridemaskinen af professionelle meningsdannede, havde deres spørgsmål helt tabt deres originale kraft, og de lød nu fuldstændigt som netop meningsdannerne. Dette har intet med folkelig EU-debat at gøre. Borgerne er reduceret til fokusgrupper, og dialogen mellem borgerne er erstattet af overtalelse fra den politiske elites side.

Perverteret demokrati-opfattelse

Det største problem er hvis den politiske elite ønsker at bruge folkehøringer til at »høre hvad folket mener«. Dette hviler på en perverteret demokratiopfattelse. »Jamen, hvis deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, er det da ikke udtryk for folkets mening?« vil nogle sikkert indvende. Nej og atter nej. Demokrati er samtale, og det afgørende er den frie meningsdannelse, hvor alle deltager, hjemme ved køkkenbordet, på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionerne, på nettet. 1.000 udvalgte mennesker kan aldrig være et folk.

Folkehøringer er som fokusgrupper, bare i større målestok. Alle store partier, også de største danske arbejder med fokusgrupper. Man indbyder såkaldt almindelige mennesker til et seminar, helst folk som ikke normalt stemmer på partiet eller er i tvivl. De udsættes så i løbet af en eller to dage for partiets argumenter, ikke mindst argumenter, som sviner modparten til, og så ser man, hvordan ens argumenter virker. Dette har intet med demokrati at gøre, men handler alene om at give spindoktorerne ekstra skyts i deres forsøg på at tilrettelægge valgkampagnen.

Planer om et dokument med »folkets bud«.

Min røde alarmlampe blinker særlig kraftig og vedvarende ved de udtalelser, som er kommet fra makkerparret Steen Gade og Anders Fogh Rasmussen. Begge har samstemmende udtalt at tænkepausens debat skal udmunde i et konkret dokument med »folkets bud på fremtidens Europa«. Det dokument skal statsministeren da have med sig og præsentere på EU topmødet om ca. 1 år. Her ville Hal Koch uden tvivl vende sig i sin grav. Uanset antallet af møder og folkehøringer og brochurer på glittet papir og TV-udsendelser, så kan det ikke erstatte en folkeafstemning. Det kan ikke siges kraftigt nok at Anders Fogh Rasmussen ved at aflyse folkeafstemningen den 27. september har afskrevet sig muligheden for at møde op på topmødet med noget mandat fra de danske vælgere.