Forening udfordrer EU-love

Foreningen Oprørs opfordring til at støtte den palæstinensiske organisation PFLP og den colombianske guerillagruppe FARC er beslaglagt af politiet. Foreningens talsmand er ikke helt utilfreds med beslutningen bag.
Af Staffan Dahllöf
22. august 2005

Appellen om støtte til de to organisationer er fjernet fra foreningen Oprørs hjemmeside efter en kendelse i Københavns byret. Appellen vil ikke dukke op igen hos Oprør, før Østre Landsret har behandlet byrettens afgørelse.

»Vi har ikke lyst til at opføre os som forurettede børn. Vi vil have en afklaring af EU's terrorlovgivning, og i den forbindelse vil vi kunne bruge byrettens kendelse,« siger John Jakobsen, en af Foreningen Oprørs talspersoner.

I kendelsen står blandt andet at "der ikke er fremkommet nærmere oplysninger om proceduren og grundlaget for optagelse af organisationer på EU's terrorliste".

»Det er lige præcis den kritik vi kommer med; at man ikke kan få noget at vide om terrorlisterne og deres begrundelse,« siger John Jakobsen.

Liste er ikke nok

I april 2002 skrev Justitsministeriet til Folketingets Europaudvalg:

"Det forhold, at en organisation optages på de nævnte EU-lister, er derfor ikke i sig selv ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation."

Landsretten ventes at behandle sagen indenfor en til tre måneder. Imens har andre organisationer valgt at publicere den appel som Oprør ikke må, blandt dem Tidskriftscenteret.dk, Foreningen Demos, Dagbladet Arbejderen og organisationen Stop Terrorkrigen.

---

Embedsmænd laver om på listen

EU's første liste over terrorister og terrororganisationer blev fastlagt i december 2001. Den omfattede på det tidspunkt 30 enkeltpersoner og elleve organisationer; primært baskiske og nordirske individer og grupper.

Listen er siden hen revideret ni gange, senest i marts 2005.

Den omfatter nu 45 enkeltpersoner og 47 organisationer, hvoraf 25 har base udenfor EU-landene.

Det har ingen direkte retlig betydning for europæiske grupper og individer som optages på listen, da EU som sådan ikke har strafferetlige beføjelser i de enkelte medlemslande.

For personer og grupper udenfor EU indebærer listen at medlemslandene skal forhindre dem i at modtage økonomisk støtte.

Uden at mødes

Forandringer af listen forhandles i en komité under Ministerrådet, kaldet Clearing House. Der stiller hvert medlemsland med tre deltagere: en jurist, en efterretningsekspert og en udenrigspolitisk sagkyndig.

Den formelle beslutning træffes af Ministerrådet med enstemmighed. Ofte bruges en skriftlig procedure ved at rundsende faxer eller e-mails uden at ministrene rent faktisk mødes.

Hverken EU-parlamentet eller de nationale parlamenter som Folketinget har nogen indflydelse over terrorlisten. Den fastlægges udelukkende af regeringernes repræsentanter.

Dobbelt om kurder

Den oprindelige liste fra 2001 omfattede ikke PFLP og FARC som Foreningen Oprør støtter. De blev tilføjet i juni 2002.

Palæstinensiske Hamas kom forholdsvis hurtigt på listen, men først kun dets militære gren. I dag omfatter listen også den politiske og sociale Hamas-bevægelse i Gaza og på Vestbredden.

Tilsvarende har EU strammet holdningen til det kurdiske PKK som ikke var med fra start. Det kom PKK senere, ligesom efterfølgerne KADEK og KONGRAGEL.

Derved siger EU nu at den tyrkiske regering skal forhandle med en kurdisk organisation som EU selv har sat på sin terroristliste.