NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Med tallene 51, 52, 55 og 54 procenter har de franske vælgerne skabt reel usikkerhed om udgangen af folkeafstemningen den 29. maj.
Tallene giver udtryk for andelen af nej-sigere til EU-forfatningen i fire forskellige meningsmålinger.
Den seneste af de fire målinger blev lavet for avisen Le Figaro og Radio Europe 1 efter EU-topmødet i Bruxelles inden påske.
Dér bestræbte stats- og regeringscheferne sig på at finde formuleringer i sluterklæringen til hjælp for den franske regering og præsident Jacques Chirac, ved at tage hensyn til den voksende kritik mod forslaget til Servicedirektiv.
Det var også på topmødets sidste dag at den franske præsident sagde at han ikke kunne forestille sig en fransk afvisning af forfatningen.
Umiddelbart ser det ikke ud til at have hjulpet.
Ifølge Le Figaro er har ja-sidens trusselsbillede (hidtil) ikke virket.
Ifølge meningsmålingen er 52 procent af de adspurgte uenige i påstanden at et fransk nej vil være et ”alvorlig slag mod opbygget af Europa.”
En nyhed i den seneste måling er at det blandt Socialistpartiets vælgere nu ser ud til at være et flertal i mod forfatningen.
Han tilføjede dog at ”socialister” og ”miljøvenner” stadig vil kunne ombestemme sig da de har en høj tvivlstærskel.
Blandt socialistpartiets medlemmer stemte 59 procent ja til forfatningen i en urafstemning i december sidste år.
Det blev opfattet som en stærk støtte til den EU-positive partileder Francois Hollande, og en støtte til hans kandidatur i det kommende franske præsidentvalg 2007.
Men Hollande har siden hen fået kritik fra egne rækker blandt andet fra den tidligere partisekreter Henri Emmanuelli som aktivt støtter nej-siden.
Hvis et nej-flertal til venstre for midten nu er noget nyt i Frankrig så er unionsmodstandere blandt de borgerlige partier kendt i den franske debat.
I den franske modstand fra højre fylder også modstanden mod Tyrkiet godt i billedet, selv om præsident Chirac har prøvet at afværge den kobling ved at stille en særlig Tyrkiet-afstemning i udsigt en gang i fremtiden.
Men ifølge en analyse i bladet The Economist vil det være forkert at beskrive den franske EU-modstand som kun et venstre-nej til liberalisering og et højre-nej til Tyrkiet.
Det er i mindre grad det fremmede og muslimske Tyrkiet som opfattes som et trussel, men Tyrkiets kommende medlemskab som eksempel på at Frankrig er på vej at tabe sin historiske stærke stilling i EU.
”Europa har været et værktøj for at bevare og give udtryk for fransk magt. (...) Nu bliver Europa i øget grad set som noget som vil ødelægge franske forhold, og som en kilde til nye trusler,” skriver The Economist som forklaring til de seneste meningsmålinger.