ARTIKLER


Farligt at spise EU's svinekød

Der er store mængder af salmonella i det svinekød, der kommer fra andre EU-lande. Men forbrugerne har ingen mulighed for at finde ud af det.
Af Sven Skovmand
8. februar 2005

I en udsendelse i DR TV 24.1.2005 fremkom rystende oplysninger om, hvor stort indholdet af salmonella er i indført svinekød. Mens stikprøver i dansk produceret svinekød kun viser salmonella i 1,4 procent af kødet, er de tilsvarende procenter for kød fra andre EU-lande langt højere. Og forholdene bliver værre og værre.

Mens der i 2002 konstateredes salmonella i 11 procent af det indførte svinekød, var andelen i 2003 steget til 17 procent, og i 2004 var den hele 27 procent.

Men forbrugerne er på herrens mark. For det er næsten altid umuligt at se på pakningerne af kødet, hvor det kommer fra. Og EU har forbudt os at påbyde butikkerne at komme med denne oplysning.