NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU planlægger at sende mere end to millioner ton overskudssukker på markedet, selv om det strider imod en kendelse fra Verdenshandelsorganisationen WTO, og selv om det vil blive mødt med skarp kritik fra andre sukkerproducerende lande så som Australien, Brasilien og Thailand, skriver avisen Financial Times 13.9.2005.
EU-Kommissionen ventes i denne uge at foreslå, at mellem 2 og 2,5 millioner ton sukker fra EU's lagre sendes på markedet for at undgå overforsyning på det europæiske marked. Tallet skal sammenlignes med en samlet produktion i EU på 17 millioner ton.
EU er under international beskydning for at underminere verdensmarkedsprisen, og EU-Kommissionen er kommet med forslag om at ændre EU's sukkerstøtte. De nye regler er imidlertid ikke færdigbehandlet.