NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Pia Olsen (F) og Kirsten Jensen (S) er begge kendte medlemmer af Nyt Europa og Kirsten Jensen har siddet i organisationens arbejdsudvalg. Sammen med den lige så forfatningsbegejstrede Claus Larsen-Jensen, tidligere Europa-ordfører for Socialdemokraterne, udgør de 3/4 af det EU-nævn, der netop har bevilliget Nyt Europa 800.000 kr. og Europabevægelsen 1 million.
I sidste uge offentliggjorde Nævnet til fremme af Debat og Oplysning om Europa (EU-nævnet) resultaterne af første bevilling af oplysningspenge til brug for folkeafstemningen den 27. september.
Stik imod alle forventninger gik pengene i pulje A, organisationspuljen, alene til de EU-glade organisationer, Europabevægelsen og Nyt Europa. Europabevægelsen fik 1 million, og Nyt Europa fik 800.000. Hvert år i de næste tre år. Ingen andre fik penge fra organisationspuljen.
Det betyder, at Nyt Europa, hvis seneste årsmøde tiltrak 30 deltagere, får næsten det samme som de to folkevalgte bevægelser, JuniBevægelsen og Folkebevægelsen, får tilsammen fra en anden pulje
”Situationen på området for nedsættelse af nævn er præget af principløshed. Jeg kan ikke sige udfra et retligt grundlag at ”den går ikke”. Men jeg er kritisk over for det, alene ud fra en lighedsbetragtning om at det ikke er fair.”
”Men tiden arbejder imod at man fortsætter den principløshed, og jeg kan også se i ombudsmandens afgørelser at man tager det her spørgsmål alvorligt,” siger Tim Knudsen.
I en anden boldgade, nemlig i erhvervslivet, ville det næppe forekomme. Professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted, siger:
"Normalt når man har personer med individuelle interesser, så er man inhabil og bør lade de andre træffe afgørelsen. Mit bud vil være at de er inhabile."
Der er en ubesat plads i nævnet, der tidligere tilhørte Britta Schall-Hollberg fra Venstre, hvorfra hendes efterfølger også ventes.
”Man kan bede undervisningsminister Bertel Haarder om at udpege et par EU-kritikere til," lyder opfordringen fra Marcus Schmidt.
"De nye regler gør det til en byzantinsk proces. Det er mildest talt ikke blevet nemmere at administrere dem på retfærdig vis," siger Marcus Schmidt.
"Ja-sidens ansøgninger er ofte gennemarbejdede, professionelt lavet og bedre formuleret, mens nej-sidens ofte er flyvske. Jeg har aldrig været ude for at mine kolleger i nævnet har fejet en nej-ansøgning af bordet kritikløst", siger han og opfordrer nej-initiativerne til at forbedre ansøgningerne.
Hanne Dahl, ordfører for JuniBevægelsen, opfordrer Nævnet til at blive mere folkelig:
”I forvejen er det ja-siden som har alle ressourcer til at ansætte folk og fundraisere til at udarbejde ansøgninger. Hvis man lader det få indflydelse, hvorvidt ansøgningen er smart og business-agtig, forstærker man skævheden i ressourcerne”, siger hun.
Fredag den 20. maj offentliggjorde EU-nævnet - Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa – resultatet af sin første bevillingsrunde efter de nye regler om midler til EU-oplysning.
Tallene medførte straks protester fra EU-kritisk hold.
”Tendensen samlet set er tydelig: EU-nævnet har valgt at forgylde ja-siden kun lidt over fire måneder før den danske folkeafstemning,” lød reaktionen fra Karina Rohr Sørensen , der er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
Folkebevægelsen mod EU, JuniBevægelsen, Fagbevægelsen mod Unionen og Demokrati i Europa - Oplysningsforbundet DEO har nu fået foretræde for Folketingets Europaudvalg for at spørge om fordelingen er hensigten med de nye regler.
Da reglerne for EU-oplysningsmidler blev ændret før jul, kostede det nej-siden omkring halvanden million kroner. JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU blev skåret ned til 458.000 kroner til hver af partipuljen. De fik før 1.066.000 kroner, hvilket Europabevægelsen også fik via en øremærkning i den såkaldte organisationspulje.
Arkitekten bag de nye regler, daværende formand for Folketingets Europaudvalg Claus Larsen-Jensen, afviste at der fremover vil være noget øremærket til Europabevægelsen. Det var ”rent vrøvl, når det hævdes at Europabevægelsen m.fl. på forhånd er garanteret flere penge end de to nej-bevægelser i Europaparlamentet.”
Men af den nye organisationspuljes 2,2 millioner kroner om året (til landsdækkende organisationer med EU-spørgsmål som sit primære formål) har Europabevægelsen nu fået 1.000.000 kroner og Nyt Europa (med 600 medlemmer) 800.000 kroner. Og da denne bevilling er 3-årig bliver det i alt 5,4 millioner kroner. En tredje ja-organisation har søgt organisationspuljen og er blevet afvist (Europa 2000), men den har til gengæld fået 260.000 kroner af en anden pulje.
Alle de fem nej-organisationer, som har søgt organisationspuljen (Udfordring Europa, Fagbevægelsen mod Unionen, Nødvendigt Forum, Demokrati i Europa - Oplysningsforbundet DEO og SMOT – Socialister mod Traktataen), er blevet afvist.