NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Glansbilledet er dog blevet noget krakeleret. Det erkendes af alle, også i den officielle beretning om Europaudvalgets arbejde, som alle Folketingets partier har bakket op om.
Især siden Amsterdam-traktaten blev vedtaget i 1998 er der blevet sat turbo på lovgivningsmaskinen i Bruxelles, og tilsvarende er hidtidige demokratiske procedurer på Christiansborg blevet overhalet.
Det kan lade sig gøre efter den såkaldte ’fælles beslutningstagen’, hvor EU-parlamentet er medlovgiver. Hvis blot ministrene accepterer eventuelle ændringsforslag fra EU-parlamentets 1.behandling, kan de vedtage loven uden yderligere behandlinger.
”Folketinget og de nationale parlamenter er hermed sat under betydeligt pres, hvis muligheden for at øve indflydelse på EU-sagerne skal udnyttes,” konstateres det på side 6 i beretningen om Folketingets behandling af EU-sager, vedtaget den 10. december 2004.
Det er lukkede fora, som man ikke kan læse om i nogen bog over EU’s beslutningsprocedurer.
Det gør lovmaskinen effektiv, men sætter altså samtidig de nationale parlamenter på sidesporet.
Et medlem af Folketingets Europaudvalg skal holde styr på alt lige fra tekniske dimser i direktiver om maskiners indretning til juridiske spidsfindigheder i den europæiske banklovgivning.
”Det er noget håbløst. Det er så kompliceret og uoverskueligt. Det er en uriaspost at være EU-ordfører, det er alt mellem himmel og jord, som man ikke kan have indsigt i, som passerer mellem hænderne på én,” siger for eksempel Dansk Folkepartis EU-ordfører Jesper Langballe.
Selv beretningerne, der ellers skulle skabe overblik, ”har efterhånden nået et sådant omfang, at de ikke er velegnede til at give medlemmerne et hurtigt overblik over de gældende procedurer for Europaudvalgets arbejde,” hedder det i beretningen.
Derfor skal der nu snarest udkomme en slags kortfattet læse-let-oversigt over procedurerne for EU-lovenes behandling i Folketinget.
På side 15 konstateres det at ”antallet af komitésager har været stærkt stigende i de seneste år.” Det er procedurer, hvor hel- og halvhemmelige komitéer under Ministerrådet og EU-kommissionen vedtager lovene udenom parlamenterne (gensplejset majs er f.eks. blevet gennemført efter disse procedurer trods flertal af lande imod).
På ministrenes møder er der også ”i flere tilfælde... foretaget drøftelser af væsentlig politisk betydning,” hvor Europaudvalget ikke er blevet orienteret om disse drøftelser, hedder det i beretningen om Folketingets Europaudvalg.
Nu skal Europaudvalgets døre være mere åbne, regeringens information være bedre, Folketingets andre udvalg på banen, og endelig skal samarbejdet med de 14 danskere i det 732 mand store EU-parlament styrkes.
Alle initiativerne skal forbedre den demokratiske kontrol og sikre Danmark den bedst mulige indflydelse, allerede når lovene udformes i Bruxelles og Strasbourg.
Hvor meget det så vil hjælpe, er en anden sag.
Det tror formanden for Europaudvalget, Claus Larsen-Jensen, på:
”Nu er det op til de øvrige medlemmer af Folketinget og fagudvalgene at bruge de nye regler. De vil begynde at tage det helt anderledes alvorligt end tidligere. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.”
Andre er mere skeptiske:
”Man skal se det som en proces, og der sker nogle fremskridt, trods alt,” lyder den beherskede melding fra SF’s EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard
” Jeg tror ikke det bliver spor bedre. Ikke det fjerneste. De arbejdsmæssige problemer, Europaudvalget har, bunder jo i den håbløse unionskonstruktion, hvor man i Bruxelles bestemmer, hvad vi skal lovgive om, i fuldstændig uoverskuelige mængder. Netop mængden forbliver den samme, og vil endda øges,” siger EU-ordføreren for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe.
”Man kan selvfølgelig sige at fagudvalgene allerede i dag kan gå ind i EU-sagerne, og intet i de nye regler tvinger dem til mere. Man kunne benytte de eksisterende instrumenter bedre. Men skal vi videre end det nu gældende, bør man gå til den mere radikale løsning, at man nedlagde Europaudvalget, og det er stadig SF’s perspektiv”, siger Anne Grethe Holmsgaard.
”Jeg er i tvivl om, hvor meget det kommer til at betyde, siger Anne Grethe Holmsgaard.
”Det må tiden vise. Man skal jo vide at vi hver især fortsat sidder i hver sit parlament, og i forskellige partipolitiske grupper. Men vi får da i hvert fald et bedre kendskab til hinandens synsunkt, og kan dermed have grundlag for et så stærkt samspil som muligt,” siger Claus Larsen-Jensen.
Subsidiaritetsprincippet blev indført for tolv år siden, og har kun i Danmark fået den misvisende oversættelse til ”nærhedsprincip”.
Ifølge udkastet til en forfatning for EU kan Folketinget i samarbejde med andre parlamentet få Kommissionen til at overveje et lovforslag en ekstra gang. Men om det får nogen praktisk betydning er højst uklart.
Det endnu aldrig sket at et forslag er blevet afvist EU-domstolen med henvisning til at det er i strid med subsidiaritetsprincippet. Og da EU-flertallet i Folketinget altid lægger sig helt op ad EU’s institutioner på dette punkt, har Folketinget til dato ikke ment at noget som helst initiativ i EU var en overskridelse af subsidiaritetsprincippet.
Under alle omstændigheder gør reglerne i EU-forfatningen det ikke nemmere at sige fra, fordi fristen for en indsigelse er på blot 6 uger:
”Det skal gøres helt klart at 6 ugers fristen, der angives i protokollen, giver meget kort tid til at føre en kvalificeret parlamentarisk kontrol og reelt vil føre til et meget sammenpresset sagsforløb,” skriver Europaudvalget i sin beretning om sit arbejde.
”Problemet er jo at man ikke kommer ind i den afgørende fase før ændringsforslagene bliver udarbejdet i EU-parlamentet. Også efter de nye procedurer vil forhandlingsoplæggene blive afgivet på et sent tidspunkt, og bag lukkede døre og uden offentlig adgang til referatet,” siger Keld Albrechtsen til NOTAT.
”I dag er det regeringen og interesseorganisationerne, der formulerer Danmarks standpunkt, og til sidst tager Folketinget stilling til om det, der har været gjort, er godt nok. Man kan så stemme imod, men ikke ændre noget.”
”Det er lykkedes igennem alle årene at holde Folketinget væk, og regeringen har reelt fået lovgivende beføjelser”.
”Vi vil gerne have at det er Folketinget, som formulerer Danmarks strategi,” siger Keld Albrechtsen.
Enhedslistens forslag er mere vidtgående på tre væsentlige punkter: