Estland får folkeafstemning

Esterne skal ændre grundloven for at kunne tilslutte sig EU-forfatningen
Af Luise Hemmer Pihl
14. maj 2005

Estlands nye regering støtter varmt landets EU-medlemskab og den nye EU-forfatning. Men den erkender, at landets grundlov må ændres, før Estland kan tilslutte sig EU-forfatningen. Grundlovsændringen kommer til folkeafstemning, men ikke EU forfatningen.

Estlands regering er en koalition bestående af Estlands Reformparti, Estlands Centerparti og Estlands Folkeparti. Ifølge regeringsgrundlaget vil den "støtte ratificeringen af Forfatningstraktaten for Den Europæiske Union. Regeringskoalitionen vil arrangere en folkeafstemning om en ændring af forfatningen."

"Det er trods alt en sejr for os, fordi vi hele tiden har påpeget modstriden mellem Estlands forfatning og EU-tilslutningen," siger professor Uno Silberg fra Estlands Nej-bevægelse til NOTAT.

Uafhængig og suveræn republik

Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, hvilke artikler i Estlands forfatning der skal ændres i forbindelse med ratifikationen af EU-forfatningen. Men der er to artikler i Estlands forfatning, der springer i øjnene som åbenlyst selvmodsigende.

I § 123 hedder det således:

"Republikken Estland må ikke tiltræde internationale traktater, som er i modstrid med forfatningen. Hvis love eller anden lovgivning i Estland er i modstrid med internationale traktater, som Rigsdagen har ratificeret, er det bestemmelserne i den internationale traktat, der er gældende."

Estiske EU-modstandere har gentagne gange påpeget at § 123 er i modstrid med § 1, der siger:

"Estland er en uafhængig og suveræn demokratisk republik, hvor den øverste magt ligger hos folket. Estlands uafhængighed og suverænitet er tidsubegrænsede og kan ikke afskaffes."