NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mamoun Darkazanli var allerede anbragt i en helikopter for at blive fløjet til Tegel-lufthavnen i Berlin og derfra blive sendt til Madrid, hvor han var krævet udleveret. Men en telefax fra Karlsruhe fik ham bragt tilbage til arresten i Hamburg, oplyser Der Spiegel i artiklen »Die Leviathan-Frage« 14.3.2005.
Kravet om udlevering var rejst af den kendte undersøgelsesdommer, Baltazar Garc¢n – manden der i sin tid fik Chiles diktator Pinochet fængslet i England. Han leder nu undersøgelser i forbindelse med terrorangrebet i Madrid den 11.marts 2004. Derfor forlangte han at Darkazanli skulle udleveres i henhold til EU's regler herom.
Di Fabio var inden sin udnævnelse til dommer professor i statsret ved universitetet i Bonn, og han har ved flere lejligheder udtrykt kritik af forskellige EU-bestemmelser.
Og netop udleveringen af Darkazanli forekom ham problematisk.
Hvorfor skulle Darkazanli udleveres til Spanien, når han ikke havde begået en forbrydelse i dette land? Og hvorfor skulle han udleveres, fordi han havde været medlem af Al Qaeda, når dette ikke havde været forbudt i Tyskland på det tidspunkt? Vil den tyske strafferet ikke miste sin mening, hvis tyske statsborgere kan udleveres til andre lande på baggrund af love, der ikke findes i Tyskland? spørger han.
Ifølge Der Spiegel kan det ende med at dommerne siger at det var grundlovsstridigt at de tyske politikere for fire år siden ændrede den tyske grundlov, så det blev muligt at udlevere tyske statsborgere til andre lande.
Hertil siger den tyske regering at EU's regler har forrang for den tyske grundlov, og at Domstolen i Karlsruhe derfor ikke har ret til at anfægte udleveringen.
»Bestemmelserne om udlevering er dybt beklagelige, fordi de forringer danske statsborgeres retssikkerhed. Men de er ikke i strid med Grundloven, som i virkeligheden ikke giver særlig megen retlig beskyttelse.
Det havde været klogt, om man fra dansk side havde taget nogle forbehold, da man sagde ja til det rammedirektiv, der ligger til grund for udleveringsbestemmelserne. Men det gjorde man desværre ikke,« siger Ole Krarup.