NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Afstemningerne i Frankrig og Holland kan ikke undgå at få betydning for EU's fremtid – en betydning, der går langt videre end torpederingen af EU-grundloven.
Afstemningerne viser nemlig at EU's befolkning slet ikke står bag den politik, som EU's ledere går ind for. Unionstilhængernes påstande om, at resultatet har helt andre årsager, er ren pølsesnak.
Men »Forfatningstraktaten« fortjener også at blive forkastet. Den er et monstrum af et dokument, en uskøn blanding af en grundlov og et arbejdsprogram.
En grundlov skal udstikke rammerne for de politiske beslutninger. Hverken mere eller mindre. Men det har EU's lovgivere ikke villet nøjes med. Derfor har de f.eks. indføjet det groteske krav om, at medlemslandene hvert år skal forbedre deres militære kapacitet – uden hensyn til, hvordan verden i øvrigt udvikler sig.
Hvis folkeafstemninger ikke eksisterede, ville dette håbløse dokument uden tvivl kunne blive vedtaget. Politikere lader sig jo styre af deres embedsmænd, og de er tilsyneladende villige til at sige ja til stort set hvad som helst. Men folkeafstemningerne er i dag en kendsgerning, og de er ikke længere begrænsede til Danmark og Irland.
Dermed være ikke sagt, at EU vil blive forandret til det bedre. Så vidt er unionstilhængerne ikke villige til at gå. Tværtimod vil de på alle måder se at nå deres ønskede mål ad andre veje. Om det så lykkes, vil tiden vise.
Indtil da kan vi glæde os over, at unionstoget blev afsporet, og at det vil tage lang tid at bringe det på skinnerne igen.