NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
USA's ledende rolle i verden varer ikke for evigt. Fiaskoen ved at nå de opsatte mål i Irak er et af flere eksempler herpå, mener den dansk-svenske freds- og konfliktforsker Jan Øberg.
»USA har udstrakt sine ambitioner alt for langt, man har ledelsesproblemer, og problemer med sin legitimitet. Det er nu at EU kunne optræde som et alternativ til USA,« siger han.
Baggrunden for det perspektiv er at Jan Øberg har lavet en enmands-udredning af EU som et fredsprojekt på opfordring af tænketanken Ny Agenda. Udredningen er fremlagt i bogform med titlen "Fremmer EU freden?"
Og jo, mulighederne for et reelt alternativ til USA er til stede. Der er altid muligheder for positive forandringer - i Jan Øbergs optik.
Altså afsluttes "Fremmer EU freden?" med ikke færre end 25 mere eller mindre konkrete beslutningsforslag indenfor forskellige politikområder.
Derimod finder Øberg ikke megen støtte for tesen at det reelt eksisterende EU vil kunne betegnes som et fredsprojekt.
»Der tales om freden som målsætning nummer et, men der findes så vidt jegved, ikke nogen stat i verden som i lighed med EU har krav på oprustning i sin grundlov, og som udtrykkeligt omtaler et våbenagentur,« siger Jan Øberg.
I sin analyse bruger han to begreber; det ene er en traditionel forsvars- og sikkerhedsmodel hvor fred defineres somen stats evne til at modstå trusler udefra; ond vold bliver afvist med god vold.
I den anden model defineres fred som evner til voldsreduktion og til konflikthåndtering.
De to dimensioner bliver brugt i en analyse af forskellige slags vold; militært, strukturelt (f.eks. fattigdom), kulturelt og vold mod miljøet; en opdeling lånt fra Øbergs norske kollega Johan Galtung.
»Der er ingen refleksioner i forfatningen om fattigdomsbekæmpelse eller miljøbeskyttelse i et konflikthåndteringsperspektiv. Og den eneste reelle sikkerhedsanalyse, som EU har, er et dokument på 16 sider der udmunder i en beskrivelse af de væsentligste trusler mod Europa som næsten er en kopi af Bush-administrationens analyse.«
Dokumentet, han hentyder til, er den sikkerhedsstrategi, som "Den højtstående repræsentant" og ministerrådets generalsekretær, Javier Solana, har udarbejdet, og som blev vedtaget på et i øvrigt kaotisk topmøde i Bruxelles i december 2003.
Det var her forhandlingerne om forfatningen midlertidigt blev tabt på gulvet og den franske præsident Chirac forlod mødet i utide.
I forhold til FN-pagtens normer og værdier må forfatningsforslaget ses som et alvorligt tilbageskridt, mener han.
Og han finder det tæt på utopisk, men farligt, at stræbe efter en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et mål som i øvrigt er fjernt fra forfatningens og EU's motto "forenet i mangfoldighed".
Da udredningen blev præsenteret på et miniseminar i starten af august blev der stillet spørgsmål ved realismen i de konkrete opfordringer, forfatteren stiller til EU.
»Mener du at EU vil kunne udvikles til verdens første fredselskende supermagt?« spurgte den svenske eksparlamentariker Per Gahrton.
»EU er ikke kun medlemslandenes regeringer. Jeg vil stimulere menneskene til at tage stilling. Det nytter ikke noget kun at kritisere uden at formulere forslag. Det er nu EU skulle kunne udvikle alternativer, men ikke ved at efterligne eller måle sig med USA,« svarede Jan Øberg.
"Fremmer EU freden?" kan bestilles og downloades fra www.nyagenda.dk
En længere version findes også på hjemmesiden for Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund, hvor Jan Øberg er direktør: www.transnational.org