NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det er det foreløbige perspektiv i forandringerne af EU's arbejdstidsregler. Men usikkerheden er betydelig efter at det er gået folkeafstemning i den politiske behandling.
For knap to uger siden vedtog Parlamentet sine ændringsforslag til arbejdstids-direktivet. Ved afstemningen var der flertal for krav som normalt ikke ville have en chance i den centrum-højre dominerede forsamling.
»Vi trænger til at give et klart signal om vores tiltro til den europæiske sociale model. På et tidspunkt når borgerne håber på fremskridt i forhold til forfatningen, spørger de også hvad EU kan gøre for dem«.
Resultatet blev et flertal for det socialistiske krav om at sløjfe den såkaldte opt-out; en undtagelse fra reglerne som Storbritannien har benyttet sig af siden 1993, men som også er blevet brugt i blandt andet hotel- og restaurationsbranchen i Spanien, Frankrig og Tyskland.
Og det konservative franske parlamentsmedlem Roselyne Bachelot-Narquin kunne forklare avisen Liberation: »Når folkeafstemningen rykker tæt på, er det virkelig på tide at give en fornemmelse af det sociale Europa.«
Til gengæld bakker Parlamentet op om Kommissionens forslag om at forlænge beregningsperioden for den højst tilladte arbejdstid fra fire måneder til et år. Det indebærer at en tilladt arbejdstid i perioder kan komme på 65 timer per uge, så længe gennemsnittet over et år ikke overskrider 48 timer per uge.
Det er en ændring som arbejdsgiverne har lagt vægt på for at få en øget fleksibilitet, og som generalsekretæren for Europa-LO (EFS) Johns Monks sidste år kaldte for en forulempelse af alle arbejdere og borgere der tager sagen alvorligt.
Nu hilser EFS Parlamentets betænkning velkommen, inklusive den øgede fleksibilitet som arbejdsgiverne har bedt om.
»Beregningsperioden er et kompromis for at få de liberale og konservative med på at afskaffe opt-out-klausulen, men i Danmark skal arbejdsmarkedets parter aftale, om en udvidelse af perioden skal finde sted,« siger medlem af Parlamentets Beskæftigelsesudvalg, den danske socialdemokrat Ole Christensen.
EF-domstolen har i to domme sagt at vagtperioder skal regnes som fuld arbejdstid. Det var tæt på at skabe panik i flere landes sundhedsvæsener, fordi man kunne komme til at mangle mange tusinde ansatte hvis alle vagter skal erstattes efter EF-domstolens besked.
Den uro vil Kommissionen afværge ved at omdefinere ”inaktive vagtperioder” til hviletid og ikke til arbejdstid. Den løsning var der generel støtte til ved en diskussion i Ministerrådet i oktober sidste år.
Men det vil Parlamentet ikke være med til.
– Det er en mærkelig holdning at tro at man bare kan definere sig ud af problemet, siger socialdemokraten Ole Christensen.
Og så begynder forvirringen at blive omfattende.
”Parlamentets ændringsforslag vurderes ikke at give sikkerhed for, at de problemer, de to domme har skabt i medlemsstaterne, løses,” men tilføjer at det næppe vil blive støttet af et flertal. Hvad det i det hele taget er som ministrene skal tage stilling til på rådsmødet den 2. juni er ”ikke afklaret på nuværende tidspunkt” ifølge ministeriets oplæg.
Katharina von Schnurbein, der er talskvinde for den ansvarlige kommissær Vladimir Spidla, siger at Kommissionen gået i dialog med Parlamentet om hvad man skal fremlægge på rådsmødet, men vil ikke røbe noget om indholdet.
»Kommissær Spidla har sagt at han ikke vil acceptere Parlamentets ændringer i deres nuværende form, men er meget åben for kompromisser. Men der vil nok ikke foreligge noget nyt inden mødet finder sted,« siger hun.
Sagt på anden vis: intet nyt om kommende arbejdstidsregler før den franske og hollandske folkeafstemning har fundet sted.