Efter slaget.

Valgkampen har været begrædelig. Vi mangler en "dogmevalgkamp", hvor alt det sekundære er skrællet fra. Kommentar fra medlem af JuniBevægelsens landsledelse.
Af Lizzie Thording
25. februar 2005

I sidste århundrede har man glædet sig over, hvad der skete med os, da vi efter at have fået folkestyre også fik et løft i levevilkår, uddannelse, bevidsthed og perspektiv. Vi gik fra almue til folk, sagde nogen. Det indebærer, at borgeren med sin fornuft og omtanke gjorde sig klart, hvilken udvikling af samfundet han fandt ønskelig, og afgav sin stemme i overensstemmelse dermed.

Nu har vi i et par uger set noget andet ske. Det har handlet om udseende og performance. Man formoder, at vælgerne afgiver deres stemme - ikke efter om de finder kandidatens politik fornuftig eller ønskelig - men efter dennes dygtighed til at kreere et image, belægge sine ord, skaffe hjælp fra klakører etc. Og så kan det jo nemt gå sådan, at vi ikke får valgt de ansvarsfulde og indsigtsfulde mænd og kvinder, der er brug for.

Fra folk til almue

Er vi ved at gå vejen tilbage fra folk til almue?

Det er sket efterhånden, ellers ville der nok have været flere indsigelser. Men der er næsten ingen grænser for, hvor mange kommentarer, der lyder i retning af - hun er kedelig, han kan ikke komme ud over rampen - han er da sådan en pæn mand. Det er det, højt uddannede valgforskere, beskæftiger sig med! Spindoktorer kommer med deres tip, og egentlig er de vist ret ligeglade med det politiske indhold. Vi mangler en 'dogmevalgkamp', hvor alt det sekundære er skrællet fra.

Udviklingen har snøret vælgerne af. De store medier har givet meget få eksempler på, at et vælgerindlæg satte dagsorden for debatten. Men hvem skal bestemme, hvad det handler om, hvis ikke vælgeren? I TV har vi endog set eksempler på, at ordstyreren søger at styre politikerne bort fra emner, de er optaget af.

Små møder er de bedste

De små møder ude i landet - uden TV-dækning - er de bedste. Der er mere tid, og flere kan komme til orde. Vores tradition for sådanne møder må absolut ikke gå tabt. Det er jo her, de myndige borgere kan gøre politikerne klart, hvordan de ser på sagerne, så vel som det er stedet, hvor politikerne kan forklare sig.

Det er også stedet, hvor man som unionsmodstander kan rejse spørgsmålet om den kommende forfatning. Det er trods alt ikke hver gang, kandidaterne får fejet det af bordet med en bemærkning om, at det handler valget ikke om. Men i de store tv-debatter var EU-forfatningen tabu, selvom det nye folketing både skal administrere udformningen og betingelserne for den kommende folkeafstemning - og også varetage de danske interesser efter et muligt dansk nej til forfatningen.

Efterbehandling ønskes

Smagsdommere og sagkyndige er ildeset i disse år. Det er ikke sådan, at specialister skal afgøre, hvad vi stemmer, men vi har brug for viden, når vi skal vurdere rimeligheden af et løfte eller et udsagn.

Velfærdskommissionen har overhovedet ikke været fremme, skønt det har føget med udsagn om velfærd, som det nok kunne nytte at få belyst sandsynligheden af. Et statistisk institut ville ikke offentliggøre resultaterne af en undersøgelse af afholdte udgifter til skolen - angivelig for ikke at blande sig i valgkampen.

Men også her kunne viden om de faktiske forhold løfte debatten. Vores følelser og oplevelser er i sagens natur subjektive. Den myndige borger medtænker kendsgerningerne, når der tages stilling - naturligvis med den risiko, at forskellige sagkyndige ikke er enige. Det er ikke en facitliste, der bedes om her.

Man må ønske sig en efterbehandling. Vi må tale om det. Hvordan kan vi arbejde for, at den vitale vælgerafgørelse træffes med indsigt og fornuft?