Domstol giver EU ret til at straffe

Selv om EU-forfatningen er nedstemt, vedtog EU-domstolen en væsentlig del af den i sidste uge. Danmark deltog i retssagen og tabte – til jubel fra V, K og SF.
Af Erling Böttcher
5. oktober 2005

Skal EU have lov til at straffe? Eller hører det til medlemslandenes suverænitet?

11 lande siger nej til at overlade denne kompetence til EU. De repræsenterer 67 % af befolkningerne i EU. Fire store lande siger nej. Danmark siger nej. Et komfortabelt stort blokerende mindretal i Ministerrådet siger nej.

Hertil kommer folkeafstemningerne i Holland og i Frankrig, som reelt har lagt forslaget på hylden sammen med den forfatning, som skulle have traktatfæstet EU's kompetence til at straffe.

Dermed skulle det vist være slået fast at forslaget ikke bliver til noget.

Men sådan virker EU-systemet ikke.

Hvad folket og de folke-valgte ikke vil indføre, det indførte 13 dommere ved EU-domstolen tirsdag i sidste uge.

Dommerne gav Kommissionen ret i dens sags-anlæg mod Ministerrådet. Ministrene vedtog i januar 2003 en rammeafgørelse. Her fastlagde man en fælles opfattelse af, hvad der er kriminalitet imod miljøet og hvad landene dermed bør straffe.

Hvordan og hvor meget der straffes, overlades til gengæld til de enkelte medlemslande, da EU ikke har fælles strafferet, mente Rådet.

Vidtrækkende principdom

11 regeringer var imod dommen, og intervenerede i retssagen på Ministerrådets side. Det var Danmark, Irland, Finland, Sverige, Holland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Spanien, Portugal og Grækenland.

Herhjemme vakte EU-dommen jubel hos SF, Venstre og Konservative. Den vindende part, Kommissionen, var naturligvis også begejstret.

De europæiske EU-kritikere er enig med EU-kommissionen på ét punkt: Dommen har vidtrækkende og principielle perspektiver.

---

EU's ret til at straffe vil brede sig

EU-kommissionens knock-out sejr ved EU-domstolen kan bruges til meget andet end at straffe miljøsyndere.

Af Erling Bˆttcher

I Bruxelles glædede EU-kommissionen sig over at få medhold af EU-domstolen.

Kommissionens chefjurist, Michel Petite, sagde til internetavisen euobserver.com at dommen fastslår et princip, som nu »kan overføres til andre politikområder«.

De andre områder, hvor dommen kan få betydning, er blandt andet indre marked, databeskyttelse, ophavsret, falskmøntnerier og forbrugerbeskyttelse, oplyste Petite.

Et aktuelt eksempel er Kommissionens forslag til direktiv om registrering af telefonsamtaler (se artikel her på siden).

I fængsel på krav fra EU

Rent teknisk betyder dommen at beslutninger om, hvordan miljøkriminalitet skal straffes, overgår fra mellemstatsligt samarbejde med vetoret til overnationalt sam-arbejde med flertals-afgørelser.

Dermed vil et flertal kunne vedtage at en lovovertrædelse skal medføre fængselsstraf. Også de lande, der har stemt imod, vil være tvunget til at fængsle deres borgere, selv om de ikke mener, at det er en passende straf.

Som medspiller i den nye integration har EU-kommissionen haft EU-parlamentet, hvor det store flertal er tilhængere af harmonisering af strafferetten.

Dansk undtagelse

EU-dommen øger betydningen af Danmarks retlige undtagelse. Danmark er undtaget lige præcis det såkaldte søjlespring, det vil sige overførslen af retlige beslutninger fra enstemmighed (søjle 1 i den gældende Nice-traktat) til flertals-beslutninger (den overnationale søjle 3).

Dermed deltager Danmark ikke i de nye straffebestemmelser og heller ikke i virkningen af dem.

(Sag C-176/03 kan findes på EU-domstolens hjemmeside www.curia.eu.int/da/content/juris/index.htm)

Glæde

»For mig at se er det virkelig en positiv dom, fordi det dermed er muligt at slå ned på de lande, der alt for længe har sløset med at få straffet overgreb på natur og miljø.« Gitte Seeberg, medlem af EU-parlamentet for Konservative, i sit nyhedsbrev.

»Vi har en klar interesse i, at de andre medlemslande gennemfører strafbestemmelser for miljøet«. Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, til Ritzau.

»De allerfleste danskere ved godt, at det er nødvendigt med en fælles EU-politik for at sikre miljøet i Europa«. SFís EU-ordfører, Anne Grethe Holmsgaard, til Ritzau.

»Domstolen styrker muligheden for at gennemtvinge EU-lovgivningen, når medlemslandene har vedtaget en fælles europæisk politik. Det er en skelsættende beslutning.« EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, på pressemøde i Bruxelles.

Bestyrtelse

»Hvis noget nedsætter EU's omdømme i befolkningerne, er det netop den slags udenoms-demokratiske tag-selv-bord. Danmark må omgående meddele at dommen ingen virkning har i Danmark«. JuniBevægelsens formand Hanne Dahl i pressemeddelelse.

»En i princippet grænseløs og i hvert tilfælde uklar udvidelse af EU's kompetence. Dommen rej-ser enorme problemer i forhold til den danske retlige undtagelse, og den forvandler Højesterets dom om EU's magt (6. april 1998) til en retshistorisk antikvitet. Regeringen og EU-eliten skal høre nærmere.« Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet Ole Krarup i pressemeddelelse.

»EU har ret til at kræve EU-lovgivning overholdt. Men det er op til de folkevalgte nationale regeringer at bestemme og udforme straffeloven. Demokratiet led et frygteligt nederlag i går hos en domstol, hvis bekymring for suverænitet grænser til det kriminelle«. Leder i avisen The Times, Storbritannien.

»I princippet giver dommen EU magten til at fastsætte straffen imod alle brud på EU-lovgivningen. Dommen udvider den ikke-valg-te Kommissions magt voldsomt«. Anthony Coughlan, research-centret National Platform, Irland.

Når domstolen udvider

Eksempler på tidligere skelsættende domme, som indførte, hvad folkevalgte ikke havde besluttet:

– Costa/ENEL, 1964, om EF-rettens forrang for nationale love.

– AETR, 1971, EF overtager ret til at forhandle internationalt på områder der er omfattet af EF

– Cassis de Dijon, 1979, om at et land skal godkende en vare som allerede er godkendt i et land.