NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Vedtagelsen skete på et møde i EU’s ministerråd den 25. oktober 2004 på baggrund af et forslag til ”forordning om standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i EU-borgernes pas”, som Ministerrådet havde bedt Kommissionen om at udarbejde. Forslaget var også sendt til EU-parlamentet, som havde fået høringsfrist til december. Men det har Rådet tilsyneladende ikke kunnet vente på.
”Det får al snak om demokrati i EU til at klinge utrolig hult, når Rådet ikke vil afvente parlamentets udtalelse”, siger Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU, der er medlem af EU-parlamentets retsudvalg – også kaldet Udvalget for om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE).
”Når Rådet haster beslutningen igennem skyldes det dels at USA kræver såkaldte biometriske identifikatorer i alle pas senest i oktober 2005. Dels er der klar modstand i parlamentet mod indførelse af fingeraftryk i EU-pas, sådan som Rådet ønsker det”, vurderer Ole Krarup.
I brevet opfordres parlamentarikerne til at afvise de biometriske identifikatorer. ”Dette er en unødvendig og forhastet politik som vil få hasarderede konsekvenser for europæernes ret til privatliv” lyder det i brevet.
Ole Krarup og tre andre medlemmer af EU-parlamentets retsudvalg har fremlagt en mindretalsudtalelse med en blank afvisning af tanken om at indføre biometriske identifikatorer i identitetspapirer. De har tre begrundelser: Det betyder store databaser og dermed stor risiko for databeskyttelse og privatlivets fred. Hverken Kommissionen eller Rådet har forklaret, hvorfor det er nødvendigt, hvordan det skal fungere, hvor effektivt det bliver, og hvilke bivirkninger det giver. Og biometriske identifikatorer øger ikke sikkerheden.
Den 1.-2. december skulle EU-parlamentet tage stilling forslaget, som Carlos Coelho fra retsudvalget havde forfattet en betænkning om. Coelho accepterede at der skulle digitale fotos i, men ønsker at fingeraftryk skal være op til de enkelte lande.
”Der er tale om at indføre nogle voldsomme indgreb i borgernes rettigheder uden den fjerneste dokumentation for at disse indgreb overhovedet tjener til at realisere målet. Tværtimod har alle kompetente og sagkyndige instanser samstemmende givet udtryk for at kravet om biometriske oplysninger i pas slet og ret er utjenlige midler”, sagde Ole Krarup i debatten, mens Carl Schlyter fra Miljøpartiet i Sverige bad om at afstemningen blev udskudt og rapporten henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Carlos Coelho modsatte sig Schlyters forslag, og betænkningen blev vedtaget med 471 stemmer for og 110 imod. Men resultatet af afstemningen gjort betydningsløst af Rådet mere end fem uger forinden.