NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-projektet er i tiltagende grad blevet en kamp mellem de rige og de knap så rige i det danske samfund. Den tendens, som allerede var tydelig, da danskerne i maj 1998 stemte om Amsterdam-traktaten, viser sig nu fuldt ud.
Det viser NOTAT's meningsmåling, i tråd med tilsvarende andre meningsmålinger.
Hvis man har en personlig indkomst over 700.000 kr. om året, er man en med meget stor sandsynlighed ja-siger. Omvendt – hvis man tjener under 200.000 kr. om året – er man nok nej-siger.
Mellem disse to yderpunkter er tendensen også klart at ja'et stiger med indkomsten.
NOTATs meningsmåling blev foretaget i ugen inden den franske og hollandske afstemning, og således før det store omsving fra ja til nej til EU-forfatningen i sidste uge.
Meningsmålingen er foretaget af Catinét Research blandt et repræsentativt udsnit på 1018 danskere, og afdækker holdninger til en lang række debat-emner.
Selv om man ofte har hørt især ja-siden tage patent på ungdommen, så kan statistikken dog ikke afsløre nogen sammenhæng mellem alder og EU-holdning. Unge er hverken mere eller mindre ja- eller nej-sigere end befolkningen som helhed.
Ud over kønsforskellen er det i dag skillelinierne efter indkomst, som er den mest markante. Det viser sig også ved at se på uddannelsesbaggrund, hvis længde generelt er parallel med lønniveauet.
Stod det alene til danskere med folkeskolen som eneste uddannelse, så kunne ja-sigerne næsten opgive håbet om at få vedtaget en EU-forfatning (se tabel 2). Og dog er der et enkelt håb: De grupper, som er mest skeptiske og tvivlende, er også mindst tilbøjelige til at gå hen og stemme på valgdagen.
Mest overraskende er at spørgsmålet om Tyrkiets EU-medlemskab havner langt nede på listen (se tabel 3).
Kun 41 procent af vælgerne finder at det spørgsmål er meget vigtigt eller vigtigt for, hvordan de vil stemme om EU-forfatningen. 48 % finder det mindre vigtigt eller uvigtigt, mens 11 procent ikke kan svare på spørgsmålet på nuværende tidspunkt.
Selv om tyrkisk medlemskab således er mindre afgørende for, hvad man stemmer, så er vælgerne dog klart imod tyrkisk medlemskab. 55 % siger nej, 35 % siger ja, mens 10 % er i tvivl (se tabel 4).
Forklaringen kan være at vælgerne har opfattet det sådan at tyrkisk medlemskab og EU-forfatningen ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre.
I stedet er det emner som sundhed, arbejdsmarked, miljø og velfærd, vælgerne finder vigtige (se tabel 3).
NOTAT's undersøgelse viser endvidere at emner som dyrevelfærd og afskaffelse af landbrugsstøtten er et sikkert hit blandt nej-sigerne. Til gengæld får EU's forhold til u-landene eller den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke den allerede besluttede nej-siger til at ligge søvnløs af bekymringer om natten.
De besluttede ja-sigere falder veltilfreds i søvn ved at tænke på Unionens fremtidige beføjelser, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og et tyrkisk medlemskab af Unionen.
a) Agter du at deltage i folkeafstemningen?
b) Hvad vil du stemme .
mand
kvinde
vil helt sikker stemme
82
74
vil kun formentlig stemme
5
10
vil helt sikkert stemme ja
37
23
ved ikke endnu
26
38
folke-skole
stud./ HF-eks.
erhvervs-udd.
højere udd. Max.3 år
videre udd. > 3 år
vil helt sikkert stemme
63
83
77
81
91
vil kun formentlig stemme
16
6
9
5
2
vil helt sikkert stemme ja
25
23
27
35
43
ved ikke endnu
35
29
37
29
21
Du skal sige, hvor vigtigt temaet er for din stillingtagen til EU-forfatningen:
Emne
meget vigtigt eller vigtigt
mindre vigtigt eller ikke vigtigt
ved ikke
Sundhedsvæsenets fremtid
83
10
7
Fremtiden på arbejdsmarkedet
85
8
8
Miljøpolitikkens fremtid
83
9
7
Uddannelsernes fremtid
79
13
8
Velfærdsstatens fremtid
78
13
9
Dyrevelfærdens fremtid
73
19
8
Unionens politik over for u-landene
71
19
10
Unionens fremtidige beføjelser
68
17
15
Unionens udenrigs- og forsvarspolitik
66
24
10
Hvad unionsborgerskabet omfatter
56
25
19
Landbrugsstøttens fremtid
51
40
10
Tyrkisk medlemskab af Unionen
41
48
11
Unionens nye fælles værdier
52
32
16
Emne
helt eller delvist enig
uenig eller delvist uenig
ved ikke
Danske arbejdspladser er truet
65
21
17
Tyrkiet bør blive medlem
55
35
10
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fører til ny stormagt
59
33
12
Landbrugsstøttens skal afvikles
52
32
11
Unionens politik skader u-landene
56
27
15
\trrh315Det offentlige uddannelsesvæsen er truet
51
34
12
Det offentlige sundhedsvæsen er truet
52
36
17
Unionsborgerskabet bliver for omfattende
49
36
10
Dyrevelfærden er truet
44
46
19
Unionens værdier ensretter os
41
37
11
Unionen får for mange beføjelser
35
51
10
Miljøpolitikken undergraves
36
52
16
Velfærdsstaten er truet
37
51
10