NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Folketingsvalget er overstået, men forude venter valgene til de nye kommuner og regioner. Det ville kun være rimeligt at give danskerne et pusterum, så befolkningen havde en chance for at give de forestående lokalvalg al deres opmærksomhed.
Der skal ikke være nogen tvivl om at Dansk Folkeparti allerhelst havde set en fælles afstemningsdato i hele EU. På den måde havde man kunnet undgå at de forskellige landes afstemninger blev brugt til at lægge pres på det næste afstemnings-land i rækken. Nu starter man meget passende med de ”sikre” lande, og når de sikre lande, så har stemt ja, så er der lagt maksimalt pres på de skeptiske lande, der så forhåbentlig også vil bøje sig og acceptere forfatningen.
Når nu en fælles afstemningsdato ikke kunne lade sig gøre, burde Danmark afholde vores afstemning samtidig med Storbritannien. Vel på den anden side af valgene til kommuner og regioner og på et tidspunkt i 2006, hvor der ikke er andre valg på tapetet.
Når Statsministeren ikke desto mindre har så travlt, kan man ikke undgå at mistænke ham for at han vil bruge et eventuelt ja til forfatningen til hurtigt i 2006 at udskrive en ny afstemning for at få gjort kål på de danske undtagelser, som flertallet af Folketingets partier jo har så uendelig meget imod. Det kunne give statsministeren mulighed for at opfylde afsnittet i regeringsgrundlaget om at regeringen føre en ny og aktiv Europapolitik. Ingen forbehold, ingen men’er, nej statsministeren vil være med ved bordet – hele tiden!
Jeg nu tror nu ikke at statsministeren får sit ønske opfyldt. Meningsmålinger i Tjekkiet og Storbritannien peger på nej i disse lande. Og i Holland og Frankrig har nej-siden nu også fået medvind efter at man i disse lande rent faktisk er begyndt at diskutere indholdet af forfatningen.
Og der er rigeligt med grunde til at betakke sig for den nye forfatning, som statsministeren indtil videre har valgt at benævne en traktat, selvom EU-konventets formand Valery Giscard d’Estaing fra første dag meldte klart ud og forklarede at forfatningstraktaten er en traktat, der indfører en forfatning for Europa med andre ord, hvis vi vedtager traktaten så har vi en forfatning – en grundlov – for EU.
EU's grundlov er ikke som den danske grundlov. EU's grundlov fylder over 300 sider, så mange paragraffer og bestemmelser er der behov for at få EU til at fungere – og indholdet af de mange sider er ikke til at tage fejl af: EU skal være en stat, og det med alt hvad dertil hører:
• EU får en præsident og en udenrigsminister
• Danmark mister sin permanente kommissær og kan dermed i 5 ud af 15 år ikke være med til at stille forslag i EU, da Kommissionen jo som bekendt har eneret herpå.
• De andre EU-lande vil kunne fratage Danmark vores stemmeret i EU’s organer, hvis de mener at vi bryder med EU’s værdier, der bl.a. indbefatter ”tolerance” og ”anti-diskrimination”
• EU får en officiel møntsort (euroen), en nationaldag, en nationalhymne og et valgsprog, ligesom Dronning Margrethe har det.
• Danmark kan ikke længere melde sig ud af EU, medmindre de andre lande godkender det.
• EU's forfatning fastslår at EU-retten har forrang frem for national ret – også frem for Grundloven, så Grundloven vil ikke længere være den vigtigste lov i Danmark – det vil EU-forfatningen være.
• EU får en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark forpligter sig til at støtte ”aktivt og uforbeholdent”.
• Danmark kommer med i en EU-stat, hvor Tyrkiet også vil være med.
EU's forfatning er ikke blevet til efter et folkeligt krav. EU's forfatning er blevet udtænkt i nogle få elitære politikeres hoveder. EU-forfatningen står i modsætning til Dansk Folkepartis håb om et Nationernes Europa. Med EU-forfatningen skabes et Delstaternes Europa.
Jeg er overbevist om at den danske befolkning ikke ønsker at indgå i en EU-stat. Hvis blot et land siger nej til forfatningen, kan den ikke gennemføres. Hvis flere lande siger nej, hvad jeg tror, er meget tænkeligt, står vi med helt nye mulighed for at opbygge et Nationernes Europa funderet på demokratiske principper, hvor EU tager sig af grænseoverskridende problemer inden for miljø og handel, og holder fingrene langt væk fra alt andet.
Dansk Folkeparti vil gerne samarbejde, men vi vil ikke underlægges en EU-stat. Derfor er vi parate til at tage kampen op mod ja-partiernes millionkampagner, der over det kommende halve år vil tude danskerne ørerne fulde om, hvor forfærdeligt det vil gå os, hvis vi ikke accepterer EU's forfatning.
Slet så ilde vil det ikke gå – det ved danskerne også godt. Dansk Folkeparti er parat til kamp: Forfatningen skal forkastes.