Bevægelserne bydes med til ny bred EU-debat

Om igen og forfra: Hvad er det egentlig vi vil bruge EU til? Det vil ja-partierne spørge sig selv, hinanden, men også bevægelserne og befolkningen om.
Af Staffan Dahllöf
1. juli 2005

»Udmærket, glimrende, så kan vi endelig få en diskussion om nej- alternativerne,« siger Folkebevægelsens Ole Krarup om den udstrakte hånd fra statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Statsministerens oplæg kom i tirsdags efter et møde med de fem ja-partier i Folketinget, og hvor statsministeren sagde:

»Min hensigt er at indkalde til et møde efter sommeropholdet, hvor jeg vil lægge vægt på at inddrage brede kredser i debatten – ikke blot folketingspartierne men også de bevægelser som beskæftiger sig med EU på både ja- og nejsiden.Æ

JuniBevægelsens formand Hanne Dahl siger også ja tak, men:

»Det vil vi meget gerne være med til, det skal blive en fornøjelse. Men det ser ud til at Fogh kun lægger op til at en diskussion om det politiske indehold. Det som nej'erne i Frankrig og Holland kalder på er at diskutere EU's institutioner; den måde som samarbejdet foregår på.«

Lovforslag til hvile

Foruden at ville tale med bevægelserne er regeringen og de tre ja-partier Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF blevet enige om følgende:

– Lovforslaget om Danmarks tilslutning til forfatningen stilles i bero. Forslaget bliver ikke makuleret, men lagt til hvile i Folketingets Europaudvalg, uden den afgørende tredjebehandling.

– De fem ja-partiernes aftale om betingelserne for at godkende forfatningen gælder stadig, men regeringen tager initiativ til en bred forespørgselsdebat om EU i Folketinget i oktober.

– Oplysningspuljen på i alt 30 millioner kroner skal bruges, men på et nyt og andet grundlag end at fokusere på forfatningen.

Og så skal der tænkes højt om hvad det egentlig er pointen ved EU og Europa-politik.

Vendt på hovedet

Ifølge meldingerne fra nogle af de fem ja-partier er der på det nærmeste intet anliggende som ikke kan sættes til debat.

»For første gang vender vi debatten på hovedet. Nu skal vi starte med hvad det er vi vil og ikke sige ja eller nej til enkelte forslag. Det er selvfølgelig ingen mening i at tage debatten hvis vi ikke kan ændre traktaten,«sagde Helle Thorning-Schmidt (S.)

»Teoretisk kan det godt føre til ændringer af traktaten, nu skal det være åbent hvad vi diskuterer,«sagde Marianne Jelved (RV)

Anne Grete Holmsgaard (SF) lød dog en anelse forbeholden over for at starte helt forfra:

»Det er logisk at debat kan føre til ændringer. Men vi i SF har et vældigt godt grundlag, det er ikke os som ikke har tænkt over hvad vi vil.Æ

Ikke det med forbeholdene nu

Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde at udvidelserne og EU's størrelse og omfang klart er et tema for debat, men han afviste at sige noget mere konkret om forhandlingerne med Tyrkiet som er planlagt til at starte den 3. oktober:

»Det blev besluttet i december sidste år at indlede forhandlingerne hvis Tyrkiet i øvrigt opfylder betingelserne, og der er ikke blevet truffet nogen ny beslutning i den sag.«

Statsministeren var heller ikke meget for at starte med det altid tilbagevendende spørgsmål i dansk EU-debat; forbeholdene.

»De er et rent dansk anliggende. Dem ordner vi en gang når tiden er moden. Men nu står der større ting på spil og nu skal vi prøve at sætte en europæisk dagsorden,«sagde han.

Af udmeldingerne at dømme er der en forskel på signalerne fra EU-topmødet i Bruxelles, og ja-partiernes budskab fra København.

Skeptisk og begejstret

Fra Bruxelles var beskeden at debat skal forstås som overtalelse og at der ikke vil kunne laves om på forfatningen. Fra Christiansborg heder det med statsministerens formulering:

»Der er to mulige udfald af tænkepausen: 1. Traktatforslaget viser sig at være det bedste bud. 2. Traktaten er ikke god nok og skal ændres.Æ

Hanne Dahl, JuniBevægelsen er dog skeptisk mod hensigterne bag:

»Det er glimrende hvis det viser sig at intet er helligt, og at vi kan komme til at diskutere institutionerne. Men jeg er bange for at det vi ser er en udmøntning af topmødets arrogante erklæring, pakket ind af Fogh.

Ole Krarup, Folkebevægelsen tager forbehold for at han ikke har set nogen formel invitation endnu, men er umiddelbart begejstret:

»Hvis det kommer til at passe som det lyder til, vil det være absolut nydannende,«siger han.

Første gang i tretten år

Foghs tilsyneladende brede invitation – også til bevægelser uden for Folketinget – er en nyskabelse. Sidst det rent nationale parlamentariske system inviterede de to folkevalgte nej-bevægelser til en ligeværdig snak, var ved samtaler efter det danske Nej til Maastricht-traktaten 2. juni 1992.

I de mellemliggende 13 år har man undgået noget sådant.

---

Fogh favner for fem

Med fem genopfriskede prioriteringer og en markering imod Servicedirektivet sætter statsministeren sin dagsorden for EU-debatten. Der bliver ikke megen plads til de andre ja-partier.

Selv om debatten skal være bred og gerne må starte forfra, er statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke i tvivl om hvad man vil:

EU skal »moderniseres« på linje med hvad den tiltrædende EU-formand Tony Blair vil:

»Nu skal vi tale indhold, ikke institutioner,«sagde statsministeren og opstillede sine udgangspunkter for debatten:

1. Fokus på vækst og jobskabelse – der skal skabe et indre marked for viden.

2. Færre tilskud, og kun støtteordninger til de virkeligt fattige dele af Unionen.

3. Servicesektoren skal harmoniseres, men på værtslandsbetingelser – debatten skal starte på et »helt andet grundlag« end fra forslaget til Servicedirektiv.

4. Øget vægt på borgerens tryghed og sikkerhed for kriminalitet og terrorisme.

5. Vægt på at fremme samhørighed og demokrati i Mellemøsten og Nordafrika.

Fogh over alt

Den liberale Anders Fogh Rasmussen favner bredt over den politiske midte og hen til SF, hvis man skal tage hans kritik af Servicedirektivet for pålydende.

Det gør (dele af) erhvervslivet:

»Hvis det skulle betyde at vi skulle overgå til synspunktet om, at nu skulle det være værtslandsprincippet, der helt ubetinget er gældende, vil jeg sige, at det var en kedelig udmelding, for så fortabes hele ideen med direktivet, siger Kim Graugaard, direktør i Dansk Industri, til dagbladet Børsen.

Med sit oplæg vil Fogh afvise forestillingen om at der skulle være en modsætning mellem en »socialt« og et »liberalt« EU-vision, også det er nærmest som talt ud af Tony Blairs mund.

Der bliver på den måde heller ikke givet meget til overs for de andre ja-partier at markere en egen linje på.

»Nogle gange det samme«

For S, SF og De Radikale er der nærmest kun miljø og forbrugerbeskyttelse tilbage af mærkesager som Fogh ikke har udtalt sig om, hvis de tre partier i øvrigt går med til ikke at tale om institutioner og beslutningsformer.

På pressemødet i tirsdags om den ny tænkepause spurgte NOTAT statsministeren, hvem det er som ikke hidtil har tænkt, hvad det er man ikke har tænkt på, og hvad der er nyt i hans prioriteringer.

»Sådan kan man ikke stille det op. Nu må vi se på hvad det er som gør at et sådant stort flertal (i Frankrig og Holland) siger nej. Men vi kan ikke hver uge komme med noget nyt. Som mediefolk må I affinde jer med at vi nogle gange siger det samme,« var statsministerens svar.