NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ifølge det franske telgrambureau AFP vil EU-Kommissionen tage disciplinære skridt mod Ungarn og Grækenland for brud mod de regler, der gælder for Euroen, oplyser EUobserver.com 22.12.2004
Begge lande har et offentligt underskud på over 3 procent af bruttonationalproduktet, og Kommissionen finder ikke, at de har gjort en tilstrækkelig indsats for at formindske disse underskud.
Grækenlands underskud har således ligget over de 3 procent siden 1997, og i 2004 forventes det, at underskuddet når helt op på 6 procent af bruttonationalproduktet.
En række andre lande slipper derimod tilsyneladende for kritik. Det er Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Cypern og Malta. Også Frankrig og Tyskland undgår påtale, fordi det forventes, at de når under de 3 procent i 2005.