NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Om JuniBevægelsens ledelse handler i modstrid med vedtagne landsmødebeslutninger, eller der alene er tale om forskellige måder at fortolke den samme tekst på, må være op til en intern JB-debat. Denne diskussion bør dog ikke forhindre andre i at forholde sig til selve indholdet i den fremsatte idé: En folkevalgt kommission – fordele og ulemper?
At dette vil medføre en repræsentation i kommissionen af alle landene, må ses som et naturligt resultat – og ingen lande udelukkes således i en periode.
Med mandat fra de respektive hjemlande skal kommissærerne fremover agere i forhold til sit eget parlaments indstilling. Dette medfører naturligvis, at forslag om nye love kommer fra de nationale parlamenter, og ikke fra en udpeget og anonym kommission eller en af dennes 3000 ligeledes anonyme arbejdsgrupper.
Med forslaget tilgodeses også ønsket om demokrati i betydningen folkestyre. Vi får således folkevalgte repræsentanter i både kommission og parlament!
Men er det den form for »folkestyre,« vi ønsker i et samarbejdende Europa? Nej, næppe. Og er kommissionens eneret til at stille lovforslag ændret? Nej, ikke væsentligt.
Det ligner kun en mindre ændring i grundbetonen, der vil gøre EU som institution endnu stærkere, idet vi så vil få legitimeret et »1. kammer (kommissionen)« og et »2. kammer (Parlamentet)« som lovgivende forsamling. Forslaget ses ikke at ændre på det forhold, at EU har alt, alt for mange områder at kunne lovgive indenfor. Først når en afgrænsning heraf foretages og accepteres af befolkningerne i de enkelte lande, og når nærhedsprincippet således respekteres, vil det være relevant at se på den institutionelle opbygning, og hvordan de opgaver der er EU-relevante bedst løses. På det tidspunkt kunne den foreslåede idé være relevant – men ikke før.