ARTIKLER


Vidtgående regler til beskyttelse mod terrorisme

EU-landene er enige om en række foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. De skal gælde, hvadenten EU-forfatningen vedtages eller ej.
Af Staffan Dahllöf
6. maj 2004

BRUXELLES (EUobserver.dk) EU-landene skal gøre brug af alle tilgængelige instrumenter for at hjælpe hinanden med bekæmpelsen af terrorisme, herunder også brug af militære midler.

Denne såkaldte solidaritetsklausul er en kopi af artikel 42 i forslaget til EU-forfatningen, der endnu ikke er færdigforhandlet.

Men solidariteten mod terrorisme skal opfattes som en politisk forpligtelse, uanset hvordan det går med den foreslåede forfatning.

I den klausul, som topmødet stillede sig bag, står der, at det enkelte medlemsland skal afgøre, hvilke midler man vil bruge.

Formuleringen er udarbejdet til glæde for de neutrale medlemslande og vil måske også kunne dække over det danske forsvarsforbehold.

Aktioner over grænserne

Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde torsdag aften, at der havde været fuldstændig enighed om klausulen og de andre besluttede foranstaltninger.

»Der var også enighed om at se på årsagerne til, at terror opstår,« sagde statsministeren og fremhævede det danske engagement i forstærket partnerskab mellem EU og den arabiske verden.

Som et led i bekæmpelsen af terrorisme skal det også være muligt at gennemføre politiaktioner over landegrænserne. Det er et forslag fra Kommissionen, som topmødet vil få undersøgt nærmere.

Den nye koordinator

Et andet initiativ er etableringen af en EU-koordinator for terroristbekæmpelse. En ny stilling som placeres i Ministerrådets sekretariat – og altså ikke i den overstatslige Kommission.

Stillingen bliver besat af den hollandske statssekretær Gijs de Vries, der er tidligere liberalt medlem af EU-Parlamentet.

Ministerrådets generalsekretær og EU's udenrigspolitiske repræsentant, Javier Solana, skal desuden rapportere om samarbejdet mellem landenes efterretningstjenester og om, hvordan det kan forbedres.

»Men det bliver ikke tale om et europæisk CIA, sagde EU-formanden Bertie Ahern på formandskabets pressemøde.

Oplysningerne i passet

Et yderligere konkret udspil er at skubbe til processen om indførelse af biometriske oplysninger i visa og pas. Biometriske oplysninger dækker over f.eks. ansigtsform, irisbillede, fingeraftryk mv.

Det vil stats- og regeringscheferne have en endelig vedtagelse af i år – og en beslutning fra Kommissionen om de tekniske specifikationer for de ny pas.

Men hvis EU's svar på terrorisme skal beskrives med ét ord, så vil ordet være »registrering«.

De ønskede foranstaltninger

Den erklæring, som topmødet bakkede op, indeholder følgende nyt om forskellige former for personoplysninger:

– Regler for, at teleselskaber og internetudbydere skal gemme oplysninger om kundernes samtaler og nettrafik (allerede dansk lov).

– Fælles register over dømte personer og personer som er mål for andre sanktioner f. eks. erhvervsforbud.

– En fælles kriminalteknisk database.

– Samordning af eksisterende databaser, blandt dem SIS (Schengen Information System – en database over uønskede tredjelandsborgere), VIS (database over visumansøgninger) og EURODAC (database over asylansøgeres fingeraftryk).

– Udveksling af oplysninger om DNA, fingeraftryk, og andre personlige oplysninger i visumansøgninger.

– Forenkling af, hvordan politiet og efterretningstjenesterne kan udveksle oplysninger med hinanden.

– Forbedrede muligheder for at indefryse økonomiske midler til terroristers og deres organisationer.

Der var ikke tale om formelle beslutninger, men om opfordringer til Kommissionen og til Ministerrådet om at gå videre i den anviste retning.